Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den tredie Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33 Cap. og at det drager os til Gud. 593
delfe paa os og med Ta«lmodighed og
Gloede boere det for Christi Skyld, fra
hvilken det og kommer, enten det er af
Menneskene forskyldt eller uforskyldt,
enten det er indvortes eller udvortes.
Vi see, at mangt et Menneske for en
ringe og forfcengelig Wres, og Be
rømmelses Skyld tjener og ftlger Ver
den sig selv oghvad
han har, vover sig nu i fremmede
Lande, nu i Krigen og anden Farlig
hed, ikkun for timelig Forfremmelses
og Baades Skyld. Skulde vi da ikke
meget villigere for deu evige Mres
og Krones Skyld lide og stride ? Ved
Gjenvordighed og Modgang faarman
omsider Seier og Gloede.
§ 6. I Korset er og Gud tilstede;
thi Gud giver os sig selv ligesaavel ved
haarde og svare Anfoegtninger, som
vedSMed ogßenlighed, og har stirre
Behagelighed til os i Korset, end i
gode Dage. Saa lidet som KjFd for
uden Salt kan bevares, at det ikke
raadner og stinker, faalidetkan etMen
neste fomden Modgang, Lidelfer og
Anfoegtninger vcere Gud toekkelig og
behagelig. Jo mere et Menneske ved
Modgang og Gjenvordighed nedscen
kes i den sande Idmygheds Grund, jo
mere nedfcenkes han og i det guddom
melige Boesens Grund; thi naar et
Menneske ret tilgrunde ydmyger sig,
da kan Gud for sin store Naades Skyld
ikke bare sig, han jo maa nedscenke og
udFfe sig selv i saadant ydmygt Men
neske. Derfor bruger Gud mangeslags
Midler til at ydmygeMennestene med
og at fMc dem til at kjende sig selv at
vcere Intet, paa det han kan tilintet
gøre et Menneskes Stivsindighed og
Selvraadighed og fore dem til at tjene
Gud uden Vrangvillighed. Derfor
Arndt: Sand Christendom.
har og mange Guds Helgene med store
Fristelser vceret beklemte, og har ikke
derfra kunnet blive fri og frelste, for
end de have givet sig ganske underGuds
Villie og naadcfulde Forfyn og alde
les fornegtet sig selv og vceret beredte
til at boere og lide stig Kors og Mod
gang i alle deres Livs Dage, om det
saa Gud behagede, og derved ere de de
sto snarere blevne befriede derfra.
Thi naar det er kommen saavidt med
En, at han giver sig ganske underGuds
Villie, saa har Gud det, han hos
saadcm En, og har bragt ham ret til
at fornegte sig selv, som er eet af de
fornemste Stykker, hvorfor Gud til
skikker os Modgang.
§ 7. For det sidste stal du og vide,
at Ingen kan stade dig, faafremt du
ikke med Ntaalmodighed og Vrede sta
der dig felv. Du farer vild, om du me
ner, at en Anden kan gjMe dig Skade ;
den rette Skade kommer fra dig felv.
Og hvad Skade kan Andres Spot,
Foragtelse eller Bagtalelse tilfKe dig,
dersom du ikkun selv bliver i Gud ro
lig, taalmodig og übevoeget? tro mig,
dm ganske Verden kan dig intet stade,
om du ikkun er taalmodig, doemper din
Vrede og giver dig ganskeunder Guds
Villie. Tie ikkuu stille som en i
Graven og see saa til, hvad Alverden
kcm gjM dig, sandelig, du stal besinde,
at den kan da intet Andet gjM dig,
end som berede dig hos Gud en Krone
og Herlighed. Hvilke deilige tre Trin
har Taalmodighed ; Det ftrste er, at
lide BedrMelfe uden Knur; det andet,
at ikke alene lide Bedrøvelse, men
endogsaa afKjcerlighed begjoerer atlide
den; det tredie og sidste er, at gloede
sig i Bedrøvelse, dette er denstcerkeste
og moegtigste Seier.
38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
