Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fortolkerens Fortale til den fjerde Bog om den sande Christendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
597
Fortale til den fjerde Bog.
20. 21. leder os til at give Agt vaa Kreaturenes Angest og omhyg
gelige Forlcengfel, der ville gjerne vcere fri fra det forkrænkelige Ve
sens Trceldom og Tjeneste. Hvorom handles der og mere i den 104de
og andre deslige Pfalmcr, faavelfom Jobs 38. og 39., end fom derom,
at Kreaturenes underlige Beskaffenhed til deres Skaber os stal fMe og
ledfage? og derpaa driver jo og Kirkelærerne Ambrosius, Basilius og
mange Andre i deres Forklaring over de sex Dages Vcerk og Gjerning.
Ja vi og i Skriften, faafom Matth. 6, 26. 28. og Jobs 12. 7.
:c. bydes at give Agt vaa Kreaturene og deres Betragtning at lcere og
opmuntre os til det, fom hMer vor Gudstjeneste til og det er jo i
alle Maader lovligt og rimeligt, at en Christen bruger Guds Bcerk og
Kreaturc til Guds Kundskab, Mre, Lov og Priis at forfremme. Bli
ver det derfor fast og nryggeligt, at stig Kreaturenes Betragtning, fom
ledfager os til Gud felv og hans fande Dyrkelfe, er et Stykke af den
fande Gudstjeneste, og derfor hMr og til den fande Christendom. Men
hvorledes fM og ledfage da Kreaturene os til Gud felv? det steer, idet
at Gud ved dem viser os sin Godhed,, Magt og Viisdom, og kalder
os derved til sig. I Særdeleshed steer det ogfaa, ved det han bevi
fer os faameget Godt ved dem, og har bestikket dem alle til vor Tje
neste. Thi sligt steer ikke derfor, at vi stal lade os nKe med stige
Gaver og ikke tomle videre; see vaa dem, som en Ko vaa en ny Lade
dM, eller nyde og bruge dem, ligesom Svinene cede Agerne under Trce
crne, og tomte intet vaa hvorfra de komme, men at vi stal i stige Ga
ver og Kreature, som Gud har bestikket til vort Bedste og Tjeneste,
tcenke vaa den, sta hvilken de komme, cg lcere deraf at kjende ham felv,
og hvad han af os udkrcever, og tragte derefter, at vi ham for Alting
maa elste og frygte, faa ogfaa os vaa ham alene forlade. Naar et
Menneste giver sit Barn et Mble, en Pcere, en Hue, en TrM, en
Kjortel eller andet deslige, da gjM han det ikke derfor, at hans Barn
stal elste famme Gave alene, og ikke tcenke og begjcere videre, men langt
heller, at det stal og tcenke vaa Faderen selv, som gav saadant, elste og
holde langt mere as ham, end af den blotte Gave, ja og desmere og
ncermere holde sig til sin Fader, og ham hjertelig frygte, elste og cere.
Iligemaade giver og Gud vor himmelske Fader os vel i Kreaturene
mange herlige Gaver, meddeler os Regn og frugtbare Tider af Him
melen og andet deslige, og fylder os med FM, og vore Hjerter med
Glcede (Ap. Gj. 14, 17). Men det gjM han aldeles ikke til den Ende,
at vi stulle fcette vore Hjerter til stige Gaver, men til ham felv alene,
fom dem giver, og i stige Gaver, ham felv kjende, elste og cere. Og
deraf feer man ogfaa, hvor ilde et Menneste deri gjFr, at han i Krea
turenes Brug og Betragtning lader sig nM med de blotte Kreature,
med SM og Guld, Huns, Gaard, Ager, Eng, Skove, Magt, Mre
sg andet deslige, som for Guds Ame og i Sandhed ere kun fom Mb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>