Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den fjerde Bog
om den sande Chriftendom.
Det fyrste Capitel
Om Lyset, som er skabt paa den
sorfte Tag i Skabelsen.
§ 1. Hvad Lyset er fatter vi vel ikke
fuldkommelig. dog har vi et Begreb derom,
og det fllmme baade stal og kan lede os til
Guds og Chrifti Kundskab. § 2. Lyfet lcerer
os da at kjende dets Skaber for et Lys, det
fuldkomne og übegribelige Lys, som igjen
nemtrcrnger og opfylder alle Ting. § 3.
Det er i sine adskillige Virkninger et Billede
paa Guds Kjcerlighed, Viisdom og Godhed,
tz 4. Det vidner om, at Sjcrlen maa og
have sit llllndelige Lys, som er Gnd selv. tz.
5. Iligemaade, at de Udvalgtes Tilstand i
det evige Liv vil blive yndelig, vcerdig og
gladelig formedelst Lyset. § 6. Det afbilder
os Chriftum, som vor Ledsager, Liv og Lys
her, og som sin Kirkes Herlighed og det nye
Jerusalems Prydelse, Liv og Lyst hisset, s
7. Det er og et Billede paa Guds Alvi
denhed og sig til alle udstrakkende Godhed.
8 8. Det vidner og om vort Legems og
Sjals Forklarelse i Opstandelsen.
1 Mos. 1, 3. Gud sagde:
vorde Lys; og derblev Lys.
Ps. 104, 2. Han ifører sig
Lys, som etKlcedebon. 1 Joh.
1, 5. Gud er et Lys, og al
deles ingen er i
ham.
§ 1. I Jobs Bogs 38,19. siger
Guds Aand : Hvor er den Bei, der
som Lyset mon bo ? og hvor er Mat
heds Sted? Og B. 16.: Kan du
fee Dydens Skygges Porte? med
hvilke Ord tilkjendegives, at, hvad
Lyset er, kan i dette Liv hverken fuld
kommelig forstaaes eller bestrides, og
at Lysets Oprindelse er for vor fvage
og skrøbelige Fornuft übegribelig.
Thi endog vi formedelst det, vi enten
see med Dine, eller i den hellige Skrift
derom lcese, noget derom kan vide,
saa er det dog en saare liden og ringe
Ting deraf (Job 26, 14). Ikke des
mindre stal vi dog bruge samme liden
og ringe Ting til Guds Mre. Og
af det Ringe mcerke og besinde vi, at
Lyset er en subtil og rem Glands,
Skin og Klarhed, som i Skabelfen
er stilt fra den store Verdens MMe,
idet at Skaberen Lyset fremskinne
af Mærket (2 Cor. 4, 6.), hvorved
Verden er bleven oplyst, frydefuld
gjort, klarligen kjendt, og ganske vis
feligen og underligen aabenbaret, ja
hvorved Livfens Lys efter Nogles
Mening, med virkendes Kraft i den
store Verden indflyder, og underligeu
i alle Kreature indvcelder. Af hvilket
Skin den Meste Klarhed og Gjen
nemsigtighed er i Solens trinde Le
geme, som i det rette Dagslys tilsam
menfattet, til at oplyfe og regjere Da
gen (Jer. 31, 35). Og derfor har
denalmcegtigeSkaberkaldetLysetDag
(1M05,1,4). Ellers,efterdienChristm
b>r med Troens og Sjcelens Dine
faaledes beskue Kreaturene, athan deri
ogfaa kanbestue de aandelige Ting, og
fornemmelig see og beskue Gud, sin
Skaber, og af Gjerningen prise Gjer
ningens Mester, da ville vi os i denne
Sag ogsaa dermed forlyste og see,
hvorledes det legemlige Lys viser os
til det aandelige, og bcerVidnc omGud
og vor Herre Christo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
