Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
606 Om Himmelen 4 Bogs
er Himmelens Materie, og er i mange
wsinde Miles Lcengde ligesom Intet
for Ens Mne, saa at vi og klarlig kan
see og kuende Stjernerne derigennem,
af hvilke de fleste ere ligefom i et uen
deligt Dyb fra os borte. Saa er og
for det tredie Himmelens Boesen for
sin Reenheds Skyld stadigt, bestan
digt og uforkrænkeligt; er ikkefaadan
Forkrcenkelighed og Übestandighed
undergiven som de jordiske Ting.
Himmelen og Forkrcenkelfens Ureen
hed ere tvende Naturer, som er hin
anden tvertimod. For det fjerde er
og Himmelen fuld af underlige Krcef
ter, fom ere skikkede til at regjere og
virke i de jordiske Ting. For det
femte og sidste er og Himmelen,
faa vidt man kan mcerke og for
nemme, trind og rund, saavelsom saare
vid og endel til at indeslutte og
befatte i sig Stjernerne, Havet, Jor
den og alt det, som deri er ; endel til
at uddele dcsbekvemmeligere sin Kraft
og Virkning til Alle; har dog ikke des
mindre Intet at helde sig paa, men
alene ved Guds Ord og Befaling staar
og bliver som Gud har sat den. Saa
vidt om Himmelens Materie og
Boesen.
§ 2. Nu ville vi anse, hvorledes
denne legemlige Himmel viser os til
de aandeligeTing. Skulde denne for
underlige, deilige, klare og rene Him
mel ikke boere et herligt Vidnesbyrd
om Gud? hvad er Himmelen og det
ganske Kreaturs Prydelse, siger en
gammel Lcerer, andet end et Speil, i
hvilket man klarlig kan see den aller-
HMste og yppersteßerkmesters Kunst
stykke? har den almcegtige Gud skabt
Himmelen og gjort den til et sligt rent,
klart, herligt og ypperligt Boesen, at
det af os i denMhwr Dødelighed og
Forstands Svaghed’og Skrøbelighed
llltsammen ikke end kan udgrundes,
hvad maa han da selv vcere for et over
al Maade klart, reent, herligt og yp
perligt Vcefen?
§ 3. Himmelens store HMed og
Viidhed, hvorimod Jorden er kun som
en liden Punkt og Prikke, viser os
hen til Gnds urandsagelige og uende
lige store Magt og Viidom, om hvil
ken Herren selv siger hos Propheten :
Som Himmelen er HKere end Jor
den, saa ere mine Veie HKere end eders
Veie, og mine Tanker HKere end eders
Tanker (Es. 55, 9). Den cirkelrunde
og trinde Form i denne Viidhed og
HKHed, ledsager os til Guds Evig
hed. Ligesom i en Cirkel eller Ring
er hverken Ende eller Begyndelse, saa
er ogsaa Gud uden al Begyndelse og
Ende. Samme trinde Form ledsager
os ogsaatilGudsAllestedsncervcerelse ;
thi Himmelen indeslutter Alting, og
med sin umaadelige Viidheds Runde
indeholder, boerer og befatter den alle
Ting ; skulde da Gud ikke indeslutte,
befatte,bcereogindeholdeAlting?Hvo
har, siger Esaias Cap. 40,12. maalt
Vandet med sin Nceve og afmaletHi
mlen med en Spande, og umalet Jor
dens Kreds med en Tredingsmaade,
og veietßjergenemedVcegten, ogHK
ene med Veiestaaler, er det ikke Her
ren? I en Cirkelrunde er Intet un
der eller over, men Alting lige HM,
lige befattet og begrebet, faa opfylder
GudAlting tillige. Han opfylderHi
mmelen og Jorden og er ikke langt fra
nogen iblandt os. Thi i ham leve vi,
og rMs og ere vi sAp. Gj. 17,28).
Alligevel der nedenunder os ere Men
nesker og andre Guds Kreaturer, es
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
