Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 Cap. Om Jorden. 617
Og derfor finder man og de Steder
hvor i fordum Tid, for nogle hundrede
Aar siden, store StrMme og Floder
har havt deres Gang, men intet deraf
nu mere fornemmes ; og famme Flo
der ere nu, ligefom et Trce i sin Rod,
fortMede, og aldeles borte. Det,
som foraarsager, bestyrker og forfrem
mer stig Kildernes Sced og Rod, er
ftrst Himmelens naturlige Forening
og Sammenstemmelse, som er imel
lem Kilder og Stjerner; hvorved dei
en skjult og usynlig Maade hcenge til
sammen, ligesom en Kjcede og Lcenke.
Hvoraf det kommer, at, hvor overflø
dige Kildespring findes, der har og en
fcerdeles Stjerneklasfe sin Virknings
Vcerksted. Desligeste at, hvor Him
melen tilbageholder og unddrager sin
Kraft og Virkning og Indflydelse,
ifcerdeleshed Bandstjernernes Virk
ning og Indflydelse, til hvilke Vand
stjerner henhM Hyades eller Tyrens
Mne og andre deslige, hvor scmdant
ster, siger jeg, der fortMes igjen Kil
derne. Og derfor mcerker man ogfaa,
at, naar stor TMe er sorhaanden, og
der ikke kommer Regn i lang Tid, da
udtMres end ogsaa de overflødigste
Kildefpring, ja og store rindende
StrMme bortsigeogndtMres. Hvoras
og ofte pleier at foraarfages Dyrtid,
fom man og desvcerre idet Aar 1601
fornam, da faadan TMke var i Friis
land og Holland, formedelst det reg
nede ikke i lang Tid, at der groede in
tet Grces, og Kilderne fortMedes ;
faa atFceetmaatte gnave GrcesrMer
op, og ftge at mcettes af Jord. Det
andet, fom foraarfager, bestyrker og
forfremmer Kildernes og Vcmdfprin-
*) Las herom Robert Vohlis Skrift de
genes Sced og Spring er Havet. Ha
vet gjM en stor Deel dertil, derfor si
ger Salomons Prcediker C. 1,8. 7.
Alle Bcekke lM i Havet, dog bliver
Havet ikke fuldt; til det Sted, fra
hvilket Floderne IM, did komme de
tilbage for at Bandene, fom
kommer af Havet, trcenge sig op igen
nem Jorden, og derved renses og de
stilleres de fra den Salthed, fom de
af Havet havde, og blive til Kilder ;
dog udbryde de ikke allevegne, og
blive ikke allested Kilder; men
ikkun paa de Steder, hvor det
har behaget Gud at forordne og ned
lægge Kildernes Sced og den himmel
ske Indflydelses Vcerksted, som dertil
bMr. DerforstcmrderPs. 104,10:
Herre du lader Kilder opvcelde. Der
ncest mcm og mcerkes i Kilderne, at
de We stedfe og idelig, hvilket er en
stor Guds Gjerning og Gave, ja et
stort Under, er og tillige en Figur og
Lignelse til det evige Liv, at en Poet
derfor siger:
At se Kilder stride rinde,
Aar fra Aar af Jordens Bryst,
Er et Billed’, Speil og Minde,
Om det evig Lives Lyst.
For det tredie maa og agtes Kil
dernes Forstjellighed og Nytte ; nogle
ere kolde, nogle ere varme og hede, ja
somme saa hede,atman deri kan staalde
HMs og Ojces. Hos et Folk, som
kaldes Garamantes, sinder man de
Kilder, fom ere faa hede om Natten,
at man ikke kan rM ved dem, og faa
kolde am Dagen, at man ikke kan
drikke deraf. Somme Kilder ere og
fure, fomme fatte, fomme bedste. Saa
Orgine Fontium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
