Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Bogs
620 Om Jorden.
!
!
16). Hvilket stal erindre os om den
aandelige Honning, som er Evange
lium, afden cedleHimmelblomst,hvil
ken er Christns, og af den Hellig-
Aands himmelske Dug. Og at Dug
gen vederkvceger de svoekkede og ud
mattede Jordens Frugter, det stal
eriudre os om Guds Naades Dug,
som er vor udmattede Sjoels Veder
kvægelse, TrM og Liv. Bed Duggen
lignes og i Guds Ord den elskelige
Fred og Rolighed. Thi ligesom Dug
avles og fremkommer af Morgenro
den, saa maa Freden og komme af
Christo, og hvor Christns lever, re
gjerer og arbeider, der er idel Fred ;
saa at Guds Rige er Retfærdighed,
Fred og Gloede i deu Hellig-Aand,
som Ap. Paulus Rom. 14, 17 si
ger, og Christns Matth. 5, 9. Sa
lige ere de Fredsommelige, thi de stal
kaldes Guds VM. Guds BM stulle
de kaldes, fordi de ere ftdte af Gud,
som Duggen af Morgenroden. Der
for stal vi inderlig paakalde Fredens
Fyrste om det oedleFredens Klenodie.
Ligesom og Jorden af Duggen gje
res frugtbar, grMnes og blomstrer,
saa blomstrer og alting i fredelig Tid.
For det sidste er det at agte, som Pro
pheten i Psalmen tilloegger: duHerre
stikker det, at Landet bliver fuldt af
Frugt. Skaberens guddommelige
Ord,fom lyder: JordmudgiveGroes,
Urter, frugtbare Troeer (1 Mos. 1,
11), det fuldkommes endnu, det
er endnu kraftigt. Af dette Guds
Ord, fom af Guds Velsignelses
Rod, der ikke kan raadne, voxer
endnu alting, mens Verden staar.
Og denne Guds Bock er fuld af
Baud Mal. 65, 10) lordeu er
Guds store Spisekammer, hvor der
er et rigt Forraad for alle Mennesker
og Foe.
§ 2. Den anden Jordens Frugt,
som i Psalmen ommeldes, er Groes
set, hvorom Propheten siger (V. 14):
Du lader Groes gro for Fce. Man
gen tomter: hvad er det, der siges om
Groesset? er det saa stort et Under,
at Groesset gror ? seer man ikke sligt
i alle Lande, og hvert Aar? mensligt
er SkjMslMheds og Utaknemmelig
heds Tanke. Seevi i ret Betænksom
hed til Groesset, da befinde vi, at det
er visselig en herlig Skabning, og en
stor Guds Velgjerning. Hvorledes
skulde uden Orcesset saa mange tusinde
Kreature uoeres og uden Groes
og HF mcmttejo Fceet og Dyrene for
smoegte. Hvilken Jammer vilde der
vorde, dersom Gud vilde kun i en
eneste Sommer lade intet Groes op
vop af Jorden? Er og i tMe og hid
sige Aar ofte Guds store Under heri
at mcerke; at naar man mener, Lan
det kunde ikke taale at fM og noere
saa meget Kvoeg, saa maa dog Kvoe
get have sit Livs Ophold, at man maa
slutte, hvad det meget Kvoeg borttrce
der om Dagen, det maa igjen opgro
om Natten.’ Thi om Morgenen fin
der dog Kvceget endda noget igjen, og
stedse noget nyt at toere Paa, saa at en
Hedning haver i denne Mening og
Henseeude vel sagt:
Hvad Groes den lange Dag de Kvoe
geflokke toere,
Det kan hin korte Nat ved Dug igjen
frembcere.
Derfor stal vi lcere at betcenke Guds
store Rundhed og Godhed deri, og ikke
indbilde os, som hin taabelige Kvinde,
at de fede prne og KjM opstige ikkun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
