Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Cav. Om Sol, Maane og Stjerner. 633
og ufeilbart, atTidenvirkes vedStjer
nerne; thi h 1 Mosebogs 1,14,
staar der, at de stal vcere til Tider el
ler til at stifte og gjM Tiden. Mel
des og i Aab. 10, 6.7., atnaar Guds
Hemmmelighed fuldkommes og derfor
Himmel og Jord med alle Stjerner
forgaa, dastal fremdeles ikke vcere Tid
mere. Og det er ikke ringe Gavn og
Nytte, at Stjernerne virke og stifte
Tiden; Thi Guds Forsyn og under
lige Regjering har inddelt Alting i
Tiden. Alting har sin Tid, siger Sa
lomo Prced. 3,1. Verden har sin Tid
og sin Alder. Alle Riger og Regi
menter deres Tid. Det babyloniske
Fcengfel mcmtte have sine 70 Aars
Tid. Messice Tilkomst efter det ba
byloniske Fcengsel havde og sin Tid,
nemlig de 70 prophetiste Uger eller
490 Aar (Dan. 9, 24). Antichri
stens eller den antichnstisteHobsßa
sen og Stormen imod Guds Menig
hed har ogsaa sin visse Tid, som Da
niels Propheti og Johannes’s Aa
benbaring lcerer. Og det er en stor
Viisdom at kunne ret udlcegge og op
finde stig Tid, at Johannes, der han
i Aab. 13, 18. taler om det cmtichri
stifle Dyrs eller Riges Tid, derfor si
ger: Her er Viisdom; hvo som har
Forstand, beregne Dyrets Tal. Og
stigt at beflitte sig paa, forbydes ikke
ved det, Christus siger Ap. Gj. 1,7.:
Det Prer Eder ikke til at vide Tider
eller Stunder ; thi de Ord taler kun
om det, som ikke i Guds Ord er aa
benbaret,og henhMrikke til den christ
ne Menigheds Opbyggelse. Bar og
fornemmelig kun sagt til Christi
Apostle,som endda ikke forstode sig paa
Christißige ogmeente det var et verds
ligt Rige. Viser og tillige, at Gud
dog har sat Tid og Timer. Saa har
og alle verdslige Bestillinger sin rette
Tid, hvilken Tid Gud giver os at naa
og ramme, naar vi kun bede ham stit
tigen derom og befale Herren vore
Veie; thi saa vil han give os at finde
og naa den retteTid,som han og gjorde
ved Abrahams Tjener Elieser, der han
bad derom (1 Mos. 34, 11.12).
§ 6. Det andet anlangende, som
er Tegn, da stal man vide, at Him
melen og dm ganske Natur have deres
naturlige Tegn, og gjM intet uden
Tegn. Derfor tager og denHerreChri
stus (Matth. 16. og Luk. 12). Be
viisning af Himmelens naturlige
Tegn, og ved dem ftger at ftre Il
derne til, det HMre og vigtigere er,
nemlig til at tage Messice Tegn i Agt.
Thi saa siger han (Matth. 16,2.3.):
Om Aftenen sige I: det bliver
en stjM Dag; thi Himmelen er
og om Morgenen: det bliver
Storm i Dag; thi Himmelen er
rFd og mM. I Oienstalke, Him
melens Skikkelse kanl dMme, kan I
ikke ogsaa dMme Tidernes Tegn?
Disse ere Herrens Ord, og er Me
ningen denne: Dersom I give Agt
paa Himmelens Skikkelse og Tegn,
og deraf dMme om godtßeir ogNveir,
hvorfor give I ikke dameget mere Agt
paa den ncervcerende Tids Tegn og
mangfoldige underlige Gjerninger, og
deraf dMme, at Messice Tid er for
haauden. Og i Luk. 12,54.55.56.
siger han : Naar I see Skyen opgaa
i Bester, sige I der kommer
Regn, og det skeer saa. Og naar I
see SMdenveir blcese, sige I: det bli
ver hedt, og det skeer. I Mnstalke,
Jordens og Himmelens Skikkelse kan
I prM, men hvorfor prM, ikke denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
