Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Cap. Om Sol, Maane og Stjerner. 641
fornunrmet, at der maatte vcere en
Gnd til, som var et evigt Sind og
Aand, fnld afViisdom, og som havde
bestikket og forordnet
thi Solen holder et aldeles vist
og gaar ikke over det Maal, som Gud
har foresat den, gaar hverken hMre el
ler lavere; den har sin visse Vei paa
Himmelen, som man kalder Solveien
eller den eeliptiste Linie. Paa denne
Linie bliver den og viger ikke udenfor
den. SMderpaa gaar den og ikke lam
ger end til den himmelske Steenbuks
ftrste Punkt, der gjordenHKcsteVin
ter og lcengste Nat, vender saa derfra
tilbage igjen nordpaa, og kommerikke
videre imod Norden, end til Krabbens
ftrstePunkt, der den HKesteSom
mer og lcengste Dag og vender saa til
bage igjen, og holder saadcm Stadig
hed og Vished i samme Gang, at et
Minut ikke feiler deri. Og naar den
hargaaet de tolvhimmelsteTegn igjen
nem, faa er et Solaar fulkommen, li
gefom et Maaneaar er fuldkommen,
naar Maanen har lMt tolv Gange
Himmeltegnene igjennem. Og det er
nu Solens aarlige LM Vished, og
hvorved den foraarfager Dagenes og
NcrtternesForlceugelse og de fireAars
tider. Ligefaadan Vished holder den
i det daglige og hver Dag ifire
ogtyve Timer den ganske Him
mel igjennem, fra M til Vest og fra
Vest igjen til M. Ligefaa eratmcerke
SoWbetsSnarhed ogHastighed, som
er saa stor en Hastighed, at den er
ganske forunderlig og intet deslige fees
Paalorden; thi i hver sireogtyveTimer
Wer Solen den gansteHimmeligjen
nen; det er tre Huudrede og tresinds
tyve Grader, af hvilke Graderen ene
ste gjcelder og indeholder, efter Stjer-
Arndt: Sand Christendom.
nekrigeres Beregning, idetmindste ved
halvtrcdie Hundrede Tusinde tydske
Mile, og derfor Solen idetmind
ste hver Time ved halvtredie Hundrede
Gange Tusinde tydste Mile, hvilket er
saadcm en Hastighed, som et Menne
ske i sligt stort et Korpus som Solen
er, ganske ikke kan finde sig i, og maa
bekjende,det overgaar et
nestesFornuft ogSandser. Dermaa
og agtes paa Solens Storhed ; thi
man stal ikke toenke, at de himmelske
Legemer, faafom Sol, Maane og an
dre Stjerner ikke ere stMre, end de for
os synes. Thi, som i det andet Cafti
tel tilforn er fagt, ere de overmande
meget stirre end Jorden, og Solen
over hundredeGange stMe,som og til
forn er meldt og Stjernekigere med
ufeilbar Ret bevise at vcere sandt; thi
at Solen synes for os faa liden, det
foraarsages kun deraf, at den er saa
saare langt borte fra os, fom vi og el
lers mcerke, at jo lamgere en Ting er
borte fra os, jo mindre tykkes den os
at vcere. Assaadant ogandet mere mcer
keligt, som i Solen findes, ere og Hed
ningerne saare bleven indtagne med
Forundring, og mange af dem ere ved
deres Hjertesßlindhed deraf geraadne
i afgudiste Tanker og omsider have
gjort en Afgud af Solen og tilbedet
den. Om en indiansk Konge lceser man
at, der han hMeEvangelinm prcedikes
omvorHerreChristo,og at derimeldtes,
at Christus er for vore Synders
Skyld, og man derfor skulde tro og for
lade sig paa ham, har han af sin natur
lige Fornuftes MMed, Blindhed og
Forførelse dertil sagt : skulde jeg tro
paa den, som er jeg tror heller
paa Solen, som aldrig er Hvil
ken Vildfarelse og Blindhed viser os,
41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
