Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Havet og Vandene. 4 Bogs
652
l
!
l
!
Salthed? Deraf, at Gud har lagt
Hovedpladsen til Saltet i Havet.
Saltet er og den sidste Materie til Al
ting, eller den, som sindes omsider i
al Materie. Og er slig Materie over
flødigere i Havet,end noget cmdetSted,
fordi at Havet er Vandets Samlings
sted. Og af Vand ere de fleste Ting
gjort og komne. Er og intet Vand
saa rent og klart, at det jo fMr et
forborgent Salt med sig. Og det san
kes alt tilsammen i Havet og «åben
bares ved Forraadnelfen. Thi, naar
en Ting raadner og fordcerves, faa
kommer dets Salt for en Dag. Det
kan og vcere, at den Ild og Barme,
som er i Havsens Bund, broender og
toerer paa Jorden dernede, og at den
brcendte Jord, blander sig med Ha
vet og hjcelper til at gjore detsalt, som
og er den Lcerer Aneponymi Mening,
hvilken og skriver, at det store Havs
Salthed stulle forvoldes deraf, at det
meste Parten ligger nnder det hidsige
Himmelens Sted, hvor Solen gaar
lige tvert over, og at Solens Hede
gjM Havet tykt og falt, idet at Van
det ved Varmen bliver til’ Salt, hvil
ket maa staa ved sit Vcerd og gives Na
turkyndige at dMme om.
§ 3. Det andet, som vi hos Havet
foretoge os at mcerke, er dets Frugter.
Vandet er et Element, derfor er det og
en Kilde og Udfpring til adskillig Sced
og Krcefter, som boere scerdeles Frug
ter efter hver sin Art og efterfom Gud
har begavet detmed sine scerdeles hem
melige og levende Scedekrcester. Thi
sand an er et Elements Natur og Be
skaffenhed. Efterdi derfor Bandet er
et Element, faa har det og flige Krcef
ter til at bcere Frugt, fom det ogscm
bcerer, og er ikke mindre frugtbart end
Jorden. Jorden bcerer Groes, Urter
og andet deslige, saasom Gud og i !
Skabelsen der han sagde: Jor
den udgive Grces, Urter, som give
Sced,frugtbareTrceer (IMos. 1,11).
Det er Jordens Vcext og kalder man
dem Vegetabilia. Bandet bcerer i dets
Sted andet, som tjene Menneskene
til Nytte, blandt hvilket er fMst ad
skilligt stenagtigt, nemlig Metaller,
saasom Guld, SM, Kobber, Jern,
Tin, Bly og andetsaadant,destigeste
Mineraller og Salt, saasom Alun,
Vitriol og andet deslige ; item, Stene, !
baade de scedvanlige og de uscedvanlige,
nemlig Mdelstene, saasom Perler,
Agater Bernstene, Smaragder, Sa
phirer, Granater, Koraler og andre
flere, hvilke allesammen har deres Op
rindelse af Band, og Band er deres
fMste Trce og Materie, hvoraf de ere
gjorte, fom de retteste Naturkyndige
os derom lcere, hvis Lcerdom man
derfor bM cere,forfremme og forplante,
paa det vi maa lcere at kjende Guds
Taknemmelighed,og videhvadGudhar
skabt til vortGcwn ogGode,og ikke som
hine flollltifle og logiste Forfcengelig
hedskunstnere,stidevorTidmedatrand-
sage ufornødne Subtiliteter og for
glemme dermed Guds Gjerninger.
Ere og blive derfor stige Metaller,
Mineraller, Salt og Stene Bandets
Frugter, hvilket flyder dem af sig ind
i Jorden, ligesom i deres Moder eller
Fuldkommelses og TidiggjMlses
Sted, at dei Jorden kan blive fuld
scerdige, fuldkomne og aldeles tidige,
modne og i deres rette Skik, mens Ro
den deraf er dog og bliver i Vandet,
ligefom Urterne har deres Rod i lor- ’
den, men i Luften dog fuldkommes og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
