Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 Cap. Om Havet og Vandene. 655
Guds Almcrgtighed; iscrr de mange frugtbare
Ver, som deri ere plantede. § 2. Om
dets Seillads og Skibsfart som af Gud selv
er lcrrt, og befordres meget ved Magneten.
§ 3. Om dets mange Slags Dyr og Fiste
§ 4. Iscer om dets Hvalfiske. § 5. Lårdom
me heraf om Guds Almagt, Viisdom, God
hed og Rigdom; om to Slags figurlige Hav,
det ene Bedrøvelses eller Trængsels Hav,
det andet Guds Naades og Miskundheds Hav,
som begge i sine Omstcmdigheder udfares.
§ 1. Om Havet taler og Prophe
tenherligiden 104dePs.V. 25.26.
Angaaende dette store og vide og
brede Hav, der vrimler det, der er
ikke Tal paa, der ere levende Fiste,
de smaa med de store. Der gaa
Skibene, der er Leviathan (eller efter
andre Overfcettelfer Hvalfiske), som
du Herre dannede, at lege deri. I
hvilke Ord fire Stykker om Havet
os foreholdes, om Havets Storhed og
Vidhed ; Havets Seillads og Skibs
fart; Havets utallige Mcengde af
Fiste og underlige Dyr deri, og om
sider Havets Hvalfiske Angaaende
det ftrste, da har vi billig af forundre
os over Havets forfærdelige Vidhed
og Storhed ; thi naar vi betcenke ikke
alene hvilken mcegtig Mcengde af
Vand hver Dag dertil henflyder fra
alle Verdens Kanter, og det dog ikke
bliver fuldere, eller og er bleven fuldere
i faa mange hundrede, ja tusinde Aar,
men ogsaa, at det er paa adskillige
Steder HKere, end nogle Jordens
Steder og om det end oste opløfter
sine Bælger, ligesom til Himmelen,
og HM op over alle Bjerge, maa det
dog scette sig, og blive i sin Cirkel,
saa kan vi deri ligefom gribe og ftle
paa Gnds Almcegtighed, fom fligt
bestikker. Samme Guds Almcegtig
hed, i Havets Vidhed beteer sig og
saa’ i de mangfoldige Aer, fom ere
deri adspredte. Er Guds store Al
mcegtigheds og Viisdoms Under, at
der midt i Havet ligge saa mcegtige,
store, mange og folkerige Lande og
Kongeriger, ligesom de vare saaede
eller plantede deri. Og har man
deri at forundre sig deels over Åernes
Bund og Grund, hvorvaa de stcm og
stMes, at Havet ikke stal bortstylle
dem hvilket enten det er store Klip
per med hvilke de gemenlig ere om
givne, eller det er andet deslige, saa
er det dog for os underligt og alle
Mennesker umuligt, noget sligt, at
giFre og stifte. Deels har man ogfaa
at forundre sig over Åernes Frugt
barhed, og det meget Gode fomvorer
paa dem, dessligeste over Menneskene,
som bebo dem, ikke alene hvorledes de
dyrke dem, og have deres Agerbrug
paa dem, men ogsaa hvorledes de fMst
ere komne hen at bo paa dem,desligeste
der nceres og ftdes i saa stor Mang
foldighed, saa man derom med Sand
hed kan sige, at der bor vel saa mange
Folk i Havet, som paa Landet, eller
paa Åerne, som paa den faste Jord
og Land. Thi efterdi Havet er stir
re end Jorden, fan har Gud ikke
villet, at faa stor en Part af Verden
stulde vcere uden Mennesker. Derfor
har han nedfcenket og grundfcestet
Åerne midt i Havet, paa detatGuds
Velgerninger stulde ogsaa i Ha
vet, og af dem, fom bo deri,
kjendes og prifes. Har og derfor ladet
sit Ord og Evangelium prcedikes for
dem, fom bo i Havet, og efter at
Hedningernes Lcengsel var kommen,
bcmde rystet Havet og det Tprre, som
der staar hos Propheten Hag. Cap.
2, 6. 7. ’ ’
§ 2. Derncest maa vi og betragte
Havets Skibsfart og Seillads, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
