Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 Cap. Om Dyrene 663
§ 3. Om det samme vidnes der
ogsaa i den 104de Psalme B. 27.
idet der siges : De (nemlig Dyrene)
skal alle vente, Herre, paa dig, at du
stal give dem deres Mad i fin Tid;
hvordan, forståa da de ufornuftige
Dyr at Gud demftder, og med Spise
forsorger? ja visselig. Derfor staar
der i samme Psalme V. 21.: De
unge LMer brM efter Rov, og gaa
ud, for at Me deres Wde af Gud.
Det steer, idet at Naturens Mangel
og NMMftighed udkrcever det af Gud
at de stal befpifes. Naturens og
Trang er de ufornuftige Kreatures
Raab til Gud, og Forventelfe efter
hansHjcelp, det er og NaturensAngest
ogomhyggeligeForlcengfcl,omhvilken
der tales(Rom.B, 22). Og ved famme
Trang og Forventelfe i de umcelende
Kreature bevceges og Gud, saasom
Naturens Opholder, til at bespise
dem. Thi, naar Naturen lider NFd,
saa bevceges og rMes den, af hvilken
den opholdes. Nu maa manbetcrnke,
hvor utallige mange, og mange Slags
Kreature der ere i Luften, paa Jor
den og i Havet, og at Gud ikke alene
har stabt MetilNMMft men ogsaa
til Fryd og Behagelighed for dem alle,
ja ogsaa har givet ethvert af dem efter
sin Art fin fcerdeles Wde rigelig, og
har gjort alt det ved sit faderlige For
syn og Omsorg. Og har Gud fcmle
des ikke forglemt et eneste Dyr, hvor
lunde stal han da have forglemt eller
kunde forglemme Menneskene, fom
ere hans Billede? der ere jo paa Jor
den, i Luften i Havet og i Skoven
meget flere Dyr, end der er Menne
sker til paa Jorden, og Gud har dog
Ne end forglemt det Ringeste iblandt
dem, hvorledes skulde han da kunde
forglemme et Menneske? hvorledes
skulde Gud da kunde forglemme dem,
fom fcerdeles leve, rMs og ere i ham,
som fcerdeles og i besynderlig Maade
leve af Gnds Kraft og Aande, nem
lig Mennestene, om hvilke der staar
(Ap.Gj. 17, 27.28.): Hanerikke
langt fra Enhver iblandt dem, og de
alle leve, rMes og ere i ham, ja og ere
hans Slcegt. Derfor er det ikke mu
ligt at Gud skulde forglemme et Men
neste. Hvorledes skulde Gud kunde
forglemme det, som opholdes ved hans
Kraft ? men Mennestene opholdes ved
hansKraf t; thi han formedelst sit kraf
tige Ord bcer og opholder alle Ting
(Ebr. 1, 3.) og derfor ogsaa tillige
Mennestene. Hvorledes stulde han
kunde forglemme det, hans Haand
har gjort? men Menneskene har han
og gjort, ja i fcerdeles og besynderlig
Maade gjort. Derfor staar der i den
33te Pfalme V. 15.: Han er den,
som danner alle deres Hjerter, som
agterpaa alle deres Gjerninger. Item
hos Propheten Esaias (Cap. 64,7.):
Vi ere Leret, og dn, Herre, er vor Pot
temager, og vi ere alle din Haands
Gjerning. Og Job (Cap. 10, 9.)
siger : Herre, kom ihu, at du gjorde
mig fom Leer, og at du vil gjMe mig
til StM igjen. Hvorledes skulde Gnd
forglemme dem, som hanved fin SMs
har ladet frelfe og forlise? det
har han gjort ved Mennestene, for
hvilke Christus har lidt og Pine.
Hvorledes skulde han forglemme dem,
fom han med sin Hellig-Aand har be
seglet ? det har han og gjort ved Men
nestene, og saa mange af dem, fom
tro paa ham, har han beseglet med den
Hellig-Aand, til Forlosningens Dag
(Eph. 1, 13. og 4,30). Gudmaatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
