Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
670 Om Menneskens Ipperlighed. 4 BogK
miste sin Deilighed, men maattc den
beholde til sin Bcerkmesters og Kunst
ners Lov, Priis og Mre. Skulde
vi da, som ere begavede med Fornuft
og Forstand og af den allerviseste Gud
ere skabte til at vcere hans eget Bil
lede og til at betegne hans Mdelhed
og guddommelige Egenskaber, ikke be
stilte os derpcm, at vi Intet gjM,
som er vor Vcerkmester, Gud, imod,
og kan stille os ved hans allerypper
ste, allerdeiligste og alleryndeligste
Billede? Skulle vi ikke af yderste
Formue strcebe at tage os vare for
Syndens Ureenlighed, fom os sligt
Billede kan berM, og arbeide derpaa,
vi det stedse og altid maatte beholde
til vor Skabers Lov og Priis ? Kom
ihu, o Menneske, at Gud har gjort
dig til sit deilige Villede. Og efterdi
han det har gjort, skulde du da vcere
saa daarlig, at du vilde ved Synd og
Ondskab selv berM dig saadant et
helligt Billede? Intet kan vi mere
stjcende dette Billede med, end med
Synd og Ondstab, og intet kan
vi bedre holde det vedlige ved, end ved
Dyd og Fromhed, hvilket og Hednin
gerne, og i Særdeleshed Plato havde
HM som en DrMaf, og derfor havde
sagt, at Dyd, Fromhed og Gudsfrygt
var Sjcelens rette Deilighed.
§ 4. Men at vi kan komme til
Hovedfagen igjen, da omendstjMt
dette herlige og deilige Guds Billede
er af Naturen formedelst Syndefal
det tabt og mistet og kun nogle ringe
Levninger og Fodspor deraf bleven
tilbage, saa vi derfor ere af vor Natur
og FMel Bredens BM (Eph. 2,
3.) og fremmedgjorte fra Guds Liv
(Eph. 4,18.), saa bliver det dog igjeu
fornyet formedelst IgjenfMlfen og
Fornyelfen i Christo lefu, hvorved
vi atter igjen blive deelagtige i Guds
Billede og den gudommelige Natur,
atter igjen faa Sjcelens rette Ipper
lighed, Deilighed og Andelighed af
Gud; thi Gud, som den Kirkelærer
Irenceus heelt formrftigt siger, er
MennestensMre,ligesom ogsaaMen
ncstet er Guds Gjerningers, saavel
som hans Viisdoms og Kraftes rette
Bcerksted. Og i Særdeleshed skeer
sligt ved Guds SM og vor Frelser
lesum Christum, ved hvilken sligt
Guds Villede i Igjenftdelsen og For
nyelsen scerdeles i os igjen oprettes;
thi Christus er bleven os af Gud ikke
aleue IgjenfMlse, men ogfaa vor
Viisdom, Retfærdighed og Hellig
gjMlfe (1 Cor. 1, 30). Deraf kom
mer Guds Billede og vor fornyede
Sjcels Deilighed oglndelighed. Det
er Saligheds Kloede og Retfærdigheds
Kappe, Gud os ifMr, hvorom der
tales Es. 61, 10. Derfor siger og
Ezechiel til Jerusalems Menighed
derom Cap. 16, 14.: Dit Navn ud
kom iblandt Hedningerne for din Dei
ligheds Skyld ; thi den var fuldkom
men ved min Prydelfe, som jeg havde
sat paa dig. Som han vildesige: ved
min Prydelse var du saa deilig, af
miuPrydelse havde du det altsammen.
Bctcenke vi da slig vor IgjenfMlse og
Fornyelfe, hvorvedGudsßillede igjeu
i os oprettes, da kunde vi ret forståa
faadan vor Sjcels Ipverlighed og
indvortes Deilighed og SkjMhed,
fom den derved bekommer; thi den
bliver ved IgjenfMlfen og Fornyel
sen forenet med Gud, med hans SM
Christo og den Hellig-Aand, bliver et
Guds Barn, bliver Guds Brud, bli
ver Guds Bolig, og efterdi den fore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
