Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Part af den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9 Cap. En er mere Gud forpligtet for sig selv end for alt andet. 681
lige Kreatnre, som ikke ere Mennesker,
ere ligesom uforstandige og umyndige
VM, og forståa sig ikke paa deres
eget Gode. Men Menneskene ere
alene de blandt dem, som have For
stand, og kan forståa sig paa, hvad
Godt dem og al Berden af Gud be
vises, derfor ere Menneskene jo skyl
dige til at kjende scmdant, at takke
Gud derfor, og at holde Ordet for
alle de andre Kreature. Sker det ikke,
da bliver denUtaknemmelighed tilreg
net Menneskene alene. Ere derfor
Menneskene skyldige attakkeGud paa
alle Kreaturs Vegne. Dertilmed
have Kreaturene ikke for deres egen
Skyld bekommet, hvad de have, men
sor Mennestens Skyld, ere da ikke
Menneskene derfor Gud tilforplig
tede? jo visselig. Og jo cedlere og
bedre et Kreatur er, jo mere ere Men
neskene for dets Skyld Gud tilfor
pligtede. Havde Mennestene da in
tet mere af Gud bekommet, end de
andre Kreaturers gode Ting, faa var
et Menneske dog derfor mere end nok
siyldig og pligtig.
VM.
Trofaste Gud, din Barmhjertighed
er hver Morgen ny over mig, din Tro
skab er stor, og dine Belgjerninger ere
utallige. Foruden alt det, som dn
har givet mig, skjomk mig og et tak
nemmeligt Hjerte, som aldrig glem
mer sin Skyldighed, men i Tro, i
Tcmlmodighed og Lydighed Priser dig
ved Christum lesum, vor Herre,
Amen.
Det niende Capitel.
At et Menneske er Gud mere
pligtigt for det, som det har i sig
selv, end for alt det, i Verden er.
§ 1. Mennesket er Gud mest forplig
tet for sig selv; thi han er for sin Sjals
Skyld ypperligere, end alle Kreature. tz 2.
Derfor maa han intet ringere Sam
fund med, end Gud.
Vii5d.11,27.C.13, 1. Herre,
du elsker Sjcele; thi din
uforkrænkelige Aand er i
Alle. Vii5d.2,23.: Gud skabte
Mennesket i Uforkrcenkelig
hed, og gjorde ham til sin
egen Lignelses Billede. 1
Mos. 9, 1.: Eders Frygt skal
vcere over alle Dyr.
§ 1. Efterdi et Menneske kjender
og sorstaax, at hanerdetcedlesteKrea
tur iblandt alle, saa er han for sig
felv Gud meget mere skyldig og til
sorpligtet, end for den ganske Verden.
Thi efterdi alting er skabt for Men
neskets Skyld, faa maa jo Menneflet
vcere mere vcerd, end den ganske Ver
den og alle Kreature. Efterdi der ere
mange herlige Kreature i Verden,
faafom Elementerne, de himmeste Le
gemer, scerdeles Stjerner, Sol og
Maane og de ere alle skabte for Men
neskets Skyld, og tjene ham ; da er
det let at forståa, at MenneflensNa
tur maa vcere faare ypperlig, efterdi
at faa mange herlige, store, ypperlige,
vceldige og mcegtige Kreature maa
tjene Mennestene. Saa kunde og stige
mcegtige, herlige og ypperlige Krea
ture, idet de alle saa maa tjene os
Mennesker, lcere os det, at der maa
vcere noget Udødeligt, Uforgjcengeligt
og Evigt i Mennestene. Thi efterdi
de himmelske Legemer, saasom Stjer
ner, Sol og Maane, ere udsdelige og
ingen Forkrcenkelse undergiven, men
blive altid ved, og tage ikke af, hvor
ledes stulde de da tjene Mennestene,
om der var intet Uforkrænkeligt,Evigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
