Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Part af den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Bogs 2 P
.
708 Selvkjcerlighed er en Rod til alt Ondt
og der kan intet Ondt vore af den
gudelige Kjcerlighed ; thi efterdi Kær
lighed forener sig med den, fom den
elster, derfor forener Kjcerlighed til
Ond sig med Ond, fom er det hoieste
Gode, bliver ogfaa og hviler i Ond,
og Gudiden;saaogglcrdersigiGud,
og Gud i den; thi Glcede fo’des af
Kjcerlighed, at David dm 18de Pfal.
V. 2. 3 derfor siger: Herre, jeg har
dig hjertelig kjcer, min Styrke : min
Gud, min Steenlippe, jeg vil haabe
paa ham; deu og udbreder sig over
alle Mennesker, og meddeler sig til
Hvermand, ligefom Gud. Kjcerlighed
til Gud trceuger og til intet Kreatnr,
i Gnd har den alt nok, og sin ho’ieste
Elskelighed og Glcede. Derfor er det
aabenbart, at Kjcerlighed til Gud er
simre god.
§ 2. Ligefaa er Sclvkjcerlighed
og den, der ikke elster Gud, tvertimod
saarc ond, fom og Erfarenhed lcerer.
Ligefom intet Ondt kan vore i os af
Guds Kjcerlighed, men alt Godt,saa
er Selvkjcerlighed tvertimod en Rod
til alt Ondt i os, deraf udspringer alt
Ondt, deraf kommer alUrctfcerdighed,
Synd, Last, Blindhed, Vanvittighed,
Smerte og Sorg. Ved Selvkjcerlig
hed gjor et Menneske sin Egenvillie
til en falsk Gud eller Afgud. Lige
som den rette og fande Gnd er en Op
rindelse til alt Godt, saa er den falske
Gud, hvilken er Mennefkens Egen
villie, en Oprindelse til alt Ondt. I
Selvkjcerlighed forlader man Gud og
holder fig til det blotte Kreatur, fom
man fornemmelig elster ; nn er ethvert
Kreatnr gjort af Intet, har og i sig
felv ingen Bestandighed, Stadighed
og Vished, men haster af Naturen til
fin Forgjcengelighed og Intet, og al
tid fattes og treenger. Efterdi da Kjcer
lighed forandres til den Art, som man
elster, derfor kan et Menneske, som
elster sig selv, ikke have nogen Bestan
dighed og Vished, men maa vanke al
tid hid og did og vcere ustadig, kan
aldrig have Ro, trceuger og fattes al
tid, fordi at han har, formedelst uor
dentlig Kjcerlighed, forvendt og for
andret sig til det Forgjcengeliges Art
og Egenstab. Efterdi at Kreaturet er
i sig selv Forfængelighed og Forgjcen
gelighed, faa forvandler og forvender
et selvkjcerligt Menneske sig selv til
saadan Forgjcengelighed og Forfæn
gelighed. Og efterdi han har Kreaw
rene behov, faa elster han dem og for
sin Tarvs og Trangs Skyld og crdem
uudergiucn. Efterdi ogKreatnrenefor
dcerves, omstiftes og forgaa, faa er og
sligt et Menneske stedse i Sorg og
Angst, idet han elster dem. Dersom
Selvkjcerliehed derfor er den ftrste og
fornemste Kjcerlighed i En, da
den En til Gnds Fiende, opfylder En
med alt Ondt og styrter En i Ulykke.
Ligesom og Kjcerlighed til Gud gjM
et Menneskes Villie saa almindelig,
at han meddeler sig til Alle, saa gjpr
Selvkjcerlighed tvertimod et Menne
skes Villie misundelig, partisk og
vrangvillig, at man gjFr Ingen til
gode og Ens Villie bliver gjerrig, uret
sindig, arrig, forvendt, hoffcerdig og
opblcest. Ligefom og Kjcerlighed til
Men, ansee vi de’n efter deres Hovedkilde, sall tomme de alle af Troen, endogsaa Kzoer
lighed selv; thi Troen virker formedelst Kærlighed, ug ved Kjccrnghed alle andre
der i Mennesket, Dr, Gerlard in Avhor, 166: ligesom Grenene paa et fiyde
frem af Roden; saa blive der mange Dyder avlede af Kjarlighed, Varen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
