Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den femte Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 Cap. Om Bønnen. 755
sagde (1 Ep. 3, 21.22.): Det er den
Dristighed vi have til Gud, at vi
stulle annamme af ham, hvad vi bede
om. Denne glade Dristighed er
Taksigelse for alle Velgerninger, som
den 100de Psalme artig beskriver det:
Al Verden raabe med Gloede for
Herren. Tjener Herren med Gloede,
kommer for hans Ansigt med Fryde
strig. Kjender, at Herren han er Gnd,
han, han gjorde os, og ikke vi selv,
til sit Folk, og til sin Mes Faar.
Gaar ind ad hans Port med Tak
sigelse, ad hans Forgaarde med Lov,
takker ham, velsigner hans Navn.
(Ps. 54, 8.): Jeg vil ofre dig fri
villig Ofre, jeg, jeg vil takke dit Navn,
Herre, thi det er godt.
§ 5. Naar nu VMnen skeer
faaledes i Tro, Kjcerlighed, Haab
og glad Frimodighed, faa over
giver Hjertet sig ganske og aldeles
Guds ncmdige Villie og den gud
dommelige Kjcerlighed, hjemstiller
Gud alle Ting, opofrer sig Gud
med alt, hvis det haver og er, og
lader sig vel behage, hvad Gud
behager, saadan En er det nok deri,
at han haver Gud til Fader, og
er et Guds Barn, beder og ikke for
sin Nyttes Skyld, men af Kjcer
lighed, og sin kjcere himmelske Fader
til Mre og Belbehagelighed, og efter
som faadcmt et Hjerte haver fundet og
smagt Guds Kjcerlighed og Glcede’i
VMnen, saa beder han og iucluditau
ter, foruden alTvivlagtighed, og van
ker ikke, som Apost. Jakob siger (Cap.
1, 6.), og Herren selv (Matth. 21,
21. 22.): Naar I bede, da tvivler
ikke, men tro, saa stulle I faa det ; thi
Gud cmfeer Hjertet, og bMhMr ef
ter Hjertet, og ikke efter Munden, au-
seer Troen og Hjertets inderlige Suk
og Forlcengsel.
§ 6. Det styrker og Hjertet mceg
tigt, at Herren, fom tilbedes, er ikke
langtfra,menncervcerende. (Ps. 145,
18.): Herren er ncer hos alle dem,
som kalde paa ham, hos alle, som kalde
paa ham i Sandhed ; thi, ligesom alle
de, der rMe ved Herren, bleve helbre
dede, formedelst den Kraft, fom gik ud
fra ham. Herren rMe og ved denSpe
dalste, som bad ham om at blive rem.
Ligesaa anrMer vor VM Herren for
medelst Forjcettelfen, (Ps. 27,8.9.):
Til dig sagde mit Hjerte, der du sagde :
ftger mit Ansigt, Herre, jeg ftger dit
Ansigt, stjul det ikke for mig. Herre,
hvad har du fagt og forjcettet, paa saa
dcmne dine Ord beder jeg, det er, at
anrMe Gud. Herre Christe, du haver
sagt (Joh. 15,16.): Hvad I bede
Faderen i mitNavn, stal han giveEder.
Her staar den blodsottige Kvinde, og
rMer ved SMmenafhcms Klcedebon
(Luk. 8,44.), efter haus Forjcettelfe.
Ligefom nu de Syge ved VMnen have
draget Christi Kraft til sig, som haver
lceget dem, saa drager og Christi Kraft
alle til sig, som bedei Aand og Sand
hed, og forener sig med dem. Thi Tro,
Kjcerlighed, Haab et og VMnen, ere
saadcmnne gudelige og acmdelige
Baand, som forener os med Gud.
v6uiu invoearo, 68t veum M eor
tuuin voters. Ut paakalde Gud, er
at raabe ham ind i sit Hjerte. Deraf
fee vi BMnens Kraft og Vcerdighed,
hvilket kosteligt Vcerk det er, og som
VMnen, og at love Gud, er en Eng
legjerning og Embede, saa have de Be
dende Samkvem med de hellige Engle,
om det endstjMt ei endnu er synligt og
aabenbar.
48»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
