Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den femte Bogs anden Part - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
766 At Guds SM blev Menneske. 5 B. 2 P
.
reu, din Forbarmer. Hertil hMr og
Prophetiens Gave og Guds Ords
Aabenbarelse, skeet ved Propheterne
og Apostlerne, deraf heder det Guds
Ord og en af Gud selv indgivet
Tale, eftersom Guds Aand har talt
igjeunem Propheternes Mund, og de
hellige Guds Mcend haver talet, idet
de bleve drcvue af den Hellig-Aand
(2 Petr. 1,21). Hvilketikke har kun
net ste forudeu Guds synderlige For
ening med Menneskene, som og sligt
er kraftig beviist, som det er beskrevet
(Av. Gj. 2, 4. og Eap. 9, V. 17),
at de hellige Propheter og Apostler
ere blevne opfyldte af den Hellig-Aand
til at forkynde Guds Ord. Over
dette hMr og hertil Guds Hjcelp og
egen Ncervcerelse til den fande TrFst,
hvorved de bedrøvede og sønderknuste
Hjerter blive opreiste og gjortelevende,
hvilket Propheten vidner (Es. 57,15.
16) sigende: Jeg, Herren, boer hos
en sønderknuset og fornedret Aand,
til at gjM de Fornedredes Aand le
vende og at lade de SMderknusedcs
Hjerter leve. Jeg vil ikke trcette evin
delig og ikke vcere vred i Evighed ; thi
ellers maatte deres Aand forfmcegte
for mit Ansigt, og de Sjcele,somjeg,
jeg haver gjort. Derfor kan Asavh
ikke vcere tilfreds med nogen TrM,
om han ikke har og besidder Gud selv ;
thi han siger Ps. 73, 25: Hvem ha
ver jeg i Himlene? lige ved dig haver
jeg ikke Lyst til Noget paa Jorden ;
de Gudfrygtiges Sjceleblive ikkemcet
tede med noget Godt, udeu med Gud
selv, hvorfor den 34te Pf. V. 9 si
ger: Smager og seer, atHerren er god.
Her tilhorer den BM , som er at
sinde ved det 1. Eap. i den 2. Bog.
Det fjerde Capitel.
At Guds Son er bleven Men
neske, er den fornemste Grund og
Beviis til Forening med Gnd.
8 1, At Christi Manddoms Annam
melse er et Beviis paa Menneskets Forening
med Gud. § 2. At denne Forening skeer’i
Christo, og hvor kraftig, herlig og salig den er.
§ 1. Guds SM, fMnd han paa
tog sig den menneskelige Natur, har
ofte aabenbaret sig for Fcedrene i
menneskelig Skikkelse, paa det han
kunde styrke og befceste deres Tro og
Haab om hans tilkommende menne
skelige Naturs Annammelse; er da
ikke den guddommelige og menneske
lige Naturs Forening et ganske vist
og ufeilbart Kjendetegn og Beviis
paa Guds Forening med Mennesket ?
det bevises med det listige og triste
rige Navn Immanuel (Es. 7, 14),
hvilket ikke alene betyder en Ncervcr
relse, men og Iboelse. I ere udi mig
og jeg i Eder, siger vor SaliggjMr
(Joh. 14, 20), paa det at den Kær
lighed, som du elsker mig med, stal
vcere i dem og jeg i dem (Joh. 17,
26). Item Joh. 15,4.5: Bliver
i mig, og jeg i Eder. Hvo, som bli
ver i mig og jeg i ham, han bcerer
megen Frugt.
§ 2. Derfor boer Christus i sine
Lemmer (Eph. 3, 17), gjFr dem le
vende og forstaffer i dem det aande
lige Liv, fom Ap. Paulus Rom. 8,
10. viduer: Om Christus er i Eder,
da er vel Legemet dM formedelst
Synden, men Aanden er Liv forme
delst Retfcerdighed. Derfor udkrce
ver Apostelen af os, at vi stulle pro
bere og forsage denne Iboelse i os (2
Cor. 13, 5): Forspger Eder selv, om
I ere i Troen, prøver Eder selv; eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
