Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den femte Bogs anden Part - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om det aandelige Mgteskabs 5 Bogs 2 P
.
772
Bryllupsfmykke og Bru
dens aandelige Biinkjcelder, hvorind
ikke gaa eller bliveindladtedeHosicer
dige, de Lade og Urene. Igjmnem
disse, som igjennem aandelige DM,
kommer Brudgommen ind til Bru
den, lcerer og underviserhende og med
deler hende sin Ncervcerelfe, ikke ved
legemlig Gestalt, men formedelst
Troens Lys, ved Forstandens Skin,
ved Andagtens Smag, ved Glcedstabs
Frydeskrig, ved Kærligheds Fryde
spring, ved Fredens Kys, ved Tro
skabs Omfavning ; thi til den Tid
ncermer Modstanderen sig ikke hertil,
formedelst Brudgommens Ncervcerelfe
og ingen Fremmed tFr indmcenge sig ;
thi Sjcelen er med mange Tusinde
Engle omringet, som holdeSkildvag t;
da er den ydmyge Sjcel bleven Guds
Tempel, Biisdommens Scede, Or
dets Throne, Trøsterens
gommens Kammer, Pagtens Ark,
m forgyldt Naadethrone, Hellighe
dens Tabernakel, et Sted for den hel
lige Hvile, Vellystens Paradiis, en
tillukt Have, en forseglet BrMd, en
jordisk Himmel og en himmelsk Ban
ning. De himmelske Sjcelecmnder selv
forundre sig over denne store Vær
dighed som Mennesket af Gud er ve
derfaret, og over BrudgommensKjce
rlighed, hvilken, til Brudens TrM,
ligesom aflcegger haus Guddoms
Glands, og, fom jeg skulde sige, blot
ter sig fra den evige Mre, kommer
herned, og bKer sig at boe i et skrøbe
ligt Kar, ikke som en mcegtig Konge
eller som en Herre over alle Ting, ei
heller som en Dommer over Levende
og DM, men som en Svag med den
Svage, som en Fornedret med den
Fornedrede, som en Idmyg med den
Foragtede, som en NMMig med
en sattig Brud. See, sige de hellige
Engle iblandt hverandre, hvad er det
for en Ulighed imellem Gud og Men
nesket? imellem Skaberen og det
Skabte? imellem Herren og Tjene
stepigen? imellen Dag og Nat? imel
lem Biisdom og Vanvittighed ? imel
lem Ordet og Sjcelen? Denne aan
delige Trolovelse overgaar vidt al
menneskelig Forstand, al egen Villie,
alt Levnet i Mgtestab ; thi det er en
himmelsk Forcering, IgjeMerens
Naadegjerning, Brudgommens til
bKelige Villie, en ypperlig Kjoerlig
hed, ja Kjcerligheds fornemste Pri
vilegium, hvilket bliver givet dem,
som ere ydmyge af Hjertet, kjende sig
i Sandhed felv, agte sig selv at vcere
Intet og de som holde sig for at vcere
ufrugtbare Trceer, ringe og slette Tje
nere, for unyttige Kar og for stinkende
Aadsler. Denne Sjcel, som vor Herre
faa tjenstvillig, saa ydmyg, saa glce
delig er indgangen til, dersom den
ikke med Ydmygheds Dyd havde vce
rct ziret, med Reenheds Glands bc
klcedt, med himmelsk Forlcengsels Lue
optcendt med stedsevarende BM og
Suk oplyst og uden Ophor beflittet
sig derpaa, at den vilde bevare et reent
Hjerte, saa havde den ingenlunde ble
vet vcerdig til det hemmelige og aan
delige Mgtestab med Guds SM.
§ 4. Men den er trolovet Brud
gommen, den hMr, hvorledes han
indvortes raaber og kalder ad den:
Stat du op, min Veninde, min Dei
lige, og gak du hid. Min Due, som
er i Klippens Revner, i Skjnl i Taar
net, lad mig HM din RLt; thi din
RM er ftd, og din Skikkelse er liflig !
(HM. 2, 13. 14). Men Bruden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
