Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den femte Bogs anden Part - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om BMnen og Guds Navns Paakaldelse. 5 Pogs 2P
.
784
Veen, og (1 Cor 6,19.): De Tro
endes Legemer ere den Hellig-Aands
Tempel, som bor i dem, og de derfor
ikke stulle have nogen Smitte, men
vcere og blive Herren indviede og hel
ligede.
§ 5. Hvilke da med deres Hoved
Christo blive forenede, de glcede sig,
og komme med hjertelig Affektion og
Vevcegelse til Herrens Bord, konti
nuere denne Forening med hjertens
Glcede, stadfceste og bekjende det of
fentlig. Men hvo fom ere fremmede
fra Christo, og ere Djcevelens Lem
mer, og af Had laste og stjcende den
Herre Christnm, de blive skyldige i
hans Legeme og kostelige Blod, som
han har udM, og have ganske vist en
retfcerdig Straf og Hevn at vente.
Her kan man bruge den BM, fom
sindes ved det Iste Capitel i den 3die
Bog.
Det trettende Capitel.
Formedelst Paakaldelse, Bsn og
Guds Lov og Priis, bliver Men
nesket forbunden med Gud, og op
fyldt med den Hellig-Aand.
§ 1. En anwgtig BM Mer et Men
neske til Samfund og fortrolig Omgjcengelfe
og Samtale med Gud. §2. At denne Om
gicengelse og Samtale er overmande gladelig,
vardig, herlig og falig for Mennesket.
§l. Et andcegtigt Menneske, fom
gjerne beder, det stuer og paakalder den
guddommelige Majestcet, formedelst
Anskuelsen elsker det Gud, og forme
delst Kærligheds Kraft bliver det for
bundet og forenet med Gud, med faa
dan en heftig Kærlighed bliver Men
nesket undertiden fM fra sig selv, og
til den han elsker, saaledes athan me
get mere lever udenfor sig selv, end i
sig felv, undertiden bliver han og med
saadan aandelig Smag og Vellyst op
fyldt, at hans Sjcel Mster at fare
herfra, og indgaa tilden levende Gud.
Et andcegtigt Menneste bliver Guds
Ben, at han stedfe kommer for Guds
Ansigt, og gaar ind i hans Helligdom
foruden Forhindring, og omgaaes
ganske venlig med Gud. Jeg maa
drage herhid vor Frelfers trøstelige
Sprog (Joh. 10,9): legerDMn,
derfom nogen gaar ind ved mig, han
stal blive salig, og han stal gaa ind,
og gaa ud, og siude FM. Hvad be
tyder det at gaa ind og gaa nd, andet
end et besynderligt og det allerstørste
Benstab? (Aab. 3, 20.): See jeg
staar for DMn, og banker, derfom
Nogen hMr min RM, og oplader
DMn, til ham vil jeg gaa ind, og
holde Nadvere med ham, og han med
mig; thi efterfom Mennesket staar
saaledes i Benstab med Gud, scm
pleier vor Herre og Gud, ofte at gaa
til sin Ven. O Guds listige God
hed og Venlighed! derfor staar (1
Sam. 3, at den Herre Gud om
Natten tre Gange kaldte paa Samuel
ved hans Navn, og hansvarede: Tal
Herre, thi din Tjener hMr det. Der
for siger og Gud Herren hos Hos. 2,
14.: Jeg vil lokke hende og fM hende
i Men, og jeg vil tale kjcerligen med
hende. Derfor skriver Augustmus, og
siger: At paakalde Gud, er, at raabe
ham ind i sit Hjerte. Der Herren
kom til Abraham, sagde han(l Mos.
18, 27). See nu, jeg haver begyndt
at tale til Herren alligevel jeg, jeg er
StFv og Aste. Men naar Herren seer,
hvorledes Abraham ydmyger og for
nedrer sig i BMnen, saa insinuerer
han sig desto mere hos ham, og om
gaaes des venligere med ham, og si
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
