Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den femte Bogs tredie Part - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 Cap. 793
ManddomZAnnammelfe
den, som er givet ham efter KjMet,
det bevifer den Magt over alle Krea
ture, over Vinden og Havet, over
Djcevelen og det bevifes af
alle Visdommens Liggendefceer, fom
ere skjulte i ham (Col. 2, 3). Det
bevises af den almindelige Dom, fom
er givet ham, faavidt han er Menne
stens SM (Joh. 5, 27). Det bevi
ses af hans Forklarelse paa Bjerget,
da den guddommelige MajestcetsMre
og Herlighed lod sig se paa hans
hellige Legeme, da han opfyldte
dette af Gud byggede Tempel, med
Guds Herlighed, og den omkring
stinnende himmelske Glcede ligesom
antcendte de tilstedevcerende gudfryg
tige Hjerter, da Faderens RM lod
sig hMe af en klar Sky (Matth. 17,
5.): Denne er min SM dm Elske
lige; da SMnen har af Faderen
annammet Mre og Herlighed, fom
Faderens virkelige Vidnesbyrd, for
medelst Forklaringen, og den Maje
stcet, som lod sig tilsyne, at han er
forordnet i sin Person til en Midler,
og ved hans Embedes Forkyndelse,
hvilket formedelst Faderens RLt
er bleven uryggeligen stadfcestet.
§ 4. Det bevises af hans For
nedrelse eller Idmyghedsstand, som
Apostelen bestrider (Phil. 2, 7. 8).
Thi hvorfra haver han udtMmet
sig selv? Visselig fra de annammede
uendelige Gavers Brug, hvilke Chri
sti Manddom ved den personlig, For
ening havde annammet; thi eftersom
Ehristi menneskelige Natur med dm
guddommelige personlig var formet,
og Guddommen bleven em Perfon,
hvad skulde det da vcere for Gaver,
som dm ikke havde bekommet, hvorfor
skulde den da Mc have uendelige
umaalelige og for alle Kreature uud
sigelige Gaver i denne og hin Verden,
som Apostelen vidner? Hvilken Umu
lighed eller Afmagt skulde den vcere
underkastet? Hvilken Herlighed skulde
det ikke vcere deelagtig i, som
ved Foreningen er deelagtig i den
uendelige Gnddom. Af samme den
personlige Forenings Fundament og
Grnnd Apostelen Paulus saadau
Slutning, og siger: Hvilken, der han
var i Guds Skikkelse, holdt det ikke
for et Rov at vcere Gud lig, men han
forringede sig selv, derfor er det for
nødent, at overveie denne Fornedrel
ses Grader og Forskjel.
1) Han haver paataget sig en Tje
ners Skikkelse, da han var Mrens
Herre. Mennestens SM er ikke
kommen at lade sig tjene, men at
tjene os (Matth. 20, 28).
2) Tjenere og Livegne maa ar
beide, den Herre Christus haver med
sin Sjcel og Legeme udstaaet det
tungeste Arbeide.
3) En Tjener er underkastet Ar
mod, den Herre Christus haver ikke
haft Noget, hvor han kunde helde sit
Hoved til (Matth. 8, 20). En Tje
ner maa taale at slaaes og saares,
den uskyldige Herre Christus er bleven
slaget og snargjort for fremmede
Synders Skyld.
4) Den Herre Christus er bleven
hcesligere end andre Mennesker, og
hans Anseelse, end MennestmsßMn,
han er bleven den Allerforagteligste og
Uvcerdigste (Es. 53), da han dog var
det allerhelligste og allerstjMneste
Menneske.
5) Dm Herre Christus er bleven
Mennestens Spot (Ps. 22, 7.), da
han dog er Faderens Viisdom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
