Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paradis-Urtegaard - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
864 Fortale.
Laer da derfor du ecnfoldige Menneske, som hver Dag lceser dine visse
BMner, at, om du vil vcere bMhM, da maa endeligen dine Bededage
og Bedetimer vcere dine Bedringsdage og Bedringstimer; thi det Hjerte,
som Mer sig i en stadig og daglig Poenitentse, det er det Hjerte, som
ved BMnen kan rettelig tale med Gud, og med hvilket og Gud gjerne
i BMnen taler.
Det er en stor Herlighed, at Gud vcerdiges at tale med et Men
neste, og det har og vceret en stor Herlighed fra ftrste Verdens Begyn
delse. Iblandt de fMste Velgjerninger, som den jMste Guds Menighed
havde faaet af den barmhjertige Gud, vor naadige og kjcere Fader, be
rMnner den store Guds Maud og Prophet Moses ogsaa BMhMelsen,
der han siger: Hvilket er saadant et stort Folk, som Gud holder sig saa
noer til, som Herren vor Gnd til os, saa tidt vi paakalde ham?
Gud har og dertil fornemmelig skabt det menneskelige KjM, at han
vilde tale med det og indlade sig i en naadig Samtale med Menneskene
og at Menneskene skulde ved BMnen tale igjen med Gud, ham ftge,
paakalde, love og prise, som og er steet fra den fyrste Tid Menneskene
bleve til. Gud har aabenbaret Menneskene sit ganske Hjerte formedelst
sit Ord og Tale, vil og have, at Menneskene stal gjMe ham det samme
igjen, ja at et Menneske af Begyndelsen er skabt til at bede, vidner Ens
egen Samvittighed. Endogsaa Hedningerne bekjende, at det er godt at
bede, om de endstjMt ikke vide, hvorledes de skulle bede og hvem de
stulle paakaldc. Deraf er Heduiugernes Afguderi kommen, og har deraf
sit Udspring, at de vidste nok, de skulde bede, men har ladet deres vild’
farende Hjerte forfare sig til at tilbede det, fom de ikke stnlde tilbede.
Men at vi deri ikke stulle fare vild, da har den gode Gud ved de hel
lige Fcedre, Propheter og Apostlcr og allermest ved sin egen SM, vor
Herre lesum Christum, lcert os ret at bede, formedelst hvilken han ogsaa
giver os Ret at bede, og har for hans Skyld ogsaa lovet at give os
Naadens og VMnens Aand. Paa det vi og stulle og kunne tro, at en
trofast BM ham tcekkes og velbehages, da har han os faa mangfoldelig
budet og befalet at bede og givet os faa mange dyre Forjættelser derom,
at han vil bMhMe os, blandt hvilke der staar een besynderlig Es. 65, 24.:
Wrend de raabe, da vil jeg svare, naar de endnu tale, da vil jeg hMc.
Og en anden hos Lukas, Cap. 11, 9.: Beder og eder stal gives, leder
og I skulle sinde, banker og der stal oplades for Eder. Thi hvo fom
beder, han faar, og hvo som leder, han sinder, og for den, som banker
paa, stal der oplades, med hvilke Ord Herren os baade lcerer og truster,
at ingen trofast BM stal vcere forgjceves og afgaa uden Frugt og Nytte.
Saadant har han os ogsaa med sit eget Exempel klarligt lcert, der
han ofte den ganske Nat blev varagtig i BMnen, ikke for sin Skyld, mrn
for vor Skyld. Thi alle hans Ord og Gjerninger er vor Lcegedom og
ere steede os til Gode, til Frelfe og Salighed. Han er gcmstc vor egen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
