Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paradis-Urtegaard - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
878 Om en sand Idmyghed.
og minßM maa forsikres at den vis
selig bMhMes, og minTillid maa be
krceftes og besegles, saa at seg under
din Vestjcermelfe tryggelig som i en
stcerk Befæstning maa bestjcermes.
Mit Haabs Fundament og rette
Grund, o kjoere Fader, er din elskelige
SMsnaadefnlde Manddomsannam
melse og hans hellige, dyreFortjeneste,
saavelsom hans Opstandelse ogHim
melfart, hvorved dn os til et levende
Haab har hvilket mig og vis
selig ikke skal lade blive til Skamme.
Thi i Christo er seg allerede opstan
den og til Himmelen opfaren og sat i
det himmelske Boesen.
Derfor har jeg i Christo Jesu,
min Herre, allerede det evige Liv og
varer nu alene paa den tilkommende
Herligheds Aabenbarelse. Lad mig
derfor, o gode Gud, i alle Ting i alt
det, jeg enten skal lade eller gjM, paa
dig alene haabc, at du maa voeremig
alt detalene fom mitHjerteMsterog
begjcerer. Lad mig ogiNo’d og DrF
velse over din Hjcelps Forhaling ikke
altfor meget bcdrMs ; thi jeg ved, jo
lamger du tMr, jo herligere du der
efter hjcelper. Forlindre mig mit Kors
og Gjenvordighed, paa det jeg skal ikke
blive altfor troet, for svoekket og ud
mattet. Styrk mig altid med din
TrM, paa det jeg med dem,som haabe
paa Herren, maa bekomme stedse ny
Kraft og ikke falde, men blive fast,
tryg og stadig evindelig, som Zions
Bjerg, ved lesum Christum, vor
Herre. Amen. Ameu.
6. Om en sand Idmyghed.
O ! Herre Jesu, du allerydmygeste
Hjerte, jeg bekjender og klager for dig,
at jeg af Naturen er ganske redebon
og tilbMg til min egenLEre, og den
onde Aand har mit Hjerte formedelst
Hoffcerdighed, som en Rod, Begyn
delse og Oprindelse til alle Synder,
saa forgiftet og forgiftiggjort, at jeg
mig ofte imod dig med min egen
LEre har faare forseet og graavelig
deri syndet, ikke betcenkt, at al Mre
bM dig alene og ikke noget Kreatur,
ofte foragtet miu Nceste, dristet paa
min egen Kraft og Styrke og forladt
mig paa mig selv. Herre, du som gi
ver de Idmyge din Naaoe og staar
de Hoffærdige imod, tilregn mig ikke
denne min store Synd, vend bort fra
mig den haarde Straf, som du har
truet de Hoffcerdige med, at du vilned
styrte og adfprede dem. Lad min
gjerrighed ved din hellige Idmyghed
vcere udslettet og betalt. Lcer mig at
kjende min Elendighed og at frygte
den HKe Guds Majestet. Thi hvad
er jeg, uden eu Haandfuld af Jord og
Aste ? Et raaddent og stiukende Aad
fel, et Kar fuldt af Vederstyggelighed
og al Urenhed, en elendig Orm, et
fyndigt Foster og Fødsel, af Natnren
Vredens Barn, undfangen og fM i
Synden, i MM, Arbeide, Jammer
og Forfængelighed lever jeg, med
Smerte og ynkelig Gestalt dM jeg.
Hvo veed, hvor mitEndeligt skal blive !
leger,Herre,enElcndighedsAfgrund,
blind i din Kundskab, stum til at love
og prife dig, til at HM dit Ord,
lam og halt til at vandre paa dine
Veie; jeg har af mig felv aldeles In
tet, uden ogFordommelse,
men hvad Godt jeg har, det er dit og
ikke mit; thi hvad har et Menneske,
som det ikke har annammet? Derfor
er 3Eren din alene og ikke min. Men
jeg har dig ofte din 3Ere berøvet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
