Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paradis-Urtegaard - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Fred og Enighed.
914
dant ikke, og lad mig ikke undgjcrlde
faadan min Übestandighed ! lad mig
ikke vederfares HykleresLM,om hvilke
dit Ord siger : Herren har en Veder
styggelighed til de Vlodgjcerrige og
Falske. Giv du mig et stadigtog tro
fast Hjerte imod mine Venner, at jeg
dem i Kors, Modgang og Genvor
dighed, Armod og Fattigdom ikke for
lader, ikke stammer mig ved dem, li
gefom du og ei haver stammet dig ved
mig i min Fattigdom og Elendighed.
Giv mig og en bestandig og trofast
Ven, som mener det faa trolig med
mig, fom med sig selv, og fom du det
mener med mig, du mm allerkæreste
og evige Ven, med hvilken jeg faale
des maa tale, fom med dig felv, ja,
fom med dig, du trofaste Herre. Hvil
ken tryg og trofast Ven havde David
i Jonathan og Husai ! hvor fast for
bundne vare deres Hjerter med hver
andre ! hvilket allerhKste Benstab og
Enighed er der i den hellige Trefod
dighed ! hvilken stor Fred og Venstab
har Gud gjort med Menneskene, for
medelst dinManodoms-Annammelfe,
o ! Herre Christe, og formedelst den
Hellig-Aands Kjcerlighed.
Giv mig, o! Herre Christe, en
faadan Ven, fom er din Ven, fom har
dig kjcer, fom er eet Hjerte og een
Acmd med dig, fom har dit Sind, fom
ikke clster mig med Ord, eller med
Tungen, men med Gjerning ogSand
hed, fom tager sig min Elendighed
an, som sin egen, som ikke elster mig
for Gods, Mre, Fordecl og Baades
Skyld, men af Hjertens Grund, lige
fomdu, minHerreChriste, elstedemig,
ikke for noget din egen Nyttes eller
Baades Skyld, men af en blot og ren
Kjcerlighed og Barmhjertighed, for
uden al Bederlag ogßelMning. Giv
mig, o ! du Meste og vcerdigste Ven,
faadan en fand trofast og übevægelig
Ven, fom kan vcere mit Hjertes og
Sinds Ven, fom ei hader mig for
mineßrMes ogSkrMlighcdsSkyld,
men straffer mig derfor venligen, og
lceger min Feil og VrM, det stal
mig faa godt, fom man udMe Bal
fom paa mit Hoved, fom og ikke vor
der troet og kjed af min Modgang og
Gjenvordighed, hvis Benstab og ikke
aflader, naar Voerdighed, Mre, Gods
og andre slige timelige Ting ere borte,
mar Verden mig foragter, forhaaner
og forfølger. O ! hvilket stort Liggen
defæ er faadan en Ven l
Lad mig, o ! min Herre og Gud,
frygte dig at jeg faadan en Ben maatte
bekomme, efterfom den vife Mand si
ger : den som frygter Herren, han sin
der og bekommer faadan en Ven. Bee
den fom er alene, naar han falder,
hvo kan hjcelpe ham op igjen? er det
din Villic Herre, da lad mig ikke vcere
uden faadan en Ben, fom kan hjcelpe
mig op igjen, naar jeg falder, men
for Alting lad mig blive i dit evige
Venstab og Kjcerlighed evindelig.
Amen.
35. Om Fred og Enighed.
O ! naadefuldc, venlige og kjcer
lige Gud, du Fredens Gud, du Barm
hjertigheds Fader, og alTrMes Gud,
jeg klager og bekjender for dig mit
Hjertes Ondstab og Vanart, at jeg
er faa ganfle tilbKlig og redebon
til Vrede, Had, Hevngjcerrighed, Mr
gjcerrighed og Hoffcerdighed, hvoraf
foraarfages og voxer idel Ufred og
Uemghtd, og har dig, du sagtmodige,
langmodige, taalmodige Gud og Fa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
