Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paradis-Urtegaard - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
922 Om Retfærdighed.
der med den, han ftrer den med sig
igjennem Angest og Bedrøvelse, igjen
nem Helvede og og faa lidet
som Kors og kunde fratage ham
sin menneskelige Natur, og stille ham
ved den, saa lidet kan nogen Trceng
fel og Angest stille saadan en Sjcel
fra ham. Hverken Svcerd eller Hun
ger, Engle eller Fyrstendømmer, det
HM eller det Dybe, de ncervcerende
Ting, eller de tilkommende, Livet el
ler kan tage eller stille en saa
dan Sjcel fra ham; thi han har tro
lovet sig med den i al Evighed. Giv,
o ! Herre Jesu, at vi maa kjende denne
Me himmelske Trolovelfe, og ret be
tcenke denne evige og kongelige For
ening, og blive saa med dig i dette
cmndelige Mgtestab og Venstab tro
lovede og forenede i al Evighed Amen.
Af det syvende Bud.
41. Om Retfærdighed.
O ! hellige og retfcerdige Gud, du
fom sidder vaa din Stol, en retvis
Dommer, jeg klager og bekjender for
dig, at jeg af Naturen er gauste til-
VFielig til Uretfærdighed, egen Nytte
og Fordel, egen Mre, Bedragen og
Falskhed, og har ofte forfcet mig imod
din Retfærdighed, og handlet deri
baade imod min Samvittighed, og
imod min Nceste, mere anseet mig
selv og min egen Fordel og Baade,
end min fattige Ncestes Redning,
Gavn og Gode, ofte og dMt ilde og
uret om min Nceste, har havt Lyst til
hans Skade og Fordcervelse, og ikke
hjulpet til at forsvare, hcmndhceve og
bcstjcerme ham. Forlad mig, Herre,
saadan min Synd, du retfcerdigcGud,
som hader al Uretfcerdighed, som er
en Dommer over al Forurettelse,
Übillighed, Overvold og Overlast,
vend bort fra mig den store Straf
du truer med, idet du siger: Uret
færdighed Mlcegger og fordcerveralle
Lande, og de, som ereuretfærdige, stal
ikke arve Guds Rige.
Maal mig og ikke igjen med den
samme Maade, som jeg har maalet
Andre med, men giv mig en ny, viis
og bestandig Aand, som mig stedse
kan erindre dine Bud, saa jeg ikke vi
ger fra dem, at jeg har en gndelig
Nidkjcrrhed imod alt Afguderi, imod
alturetfcerdigtVcefen, imod ditNavns
Bancerc, og min Ncestes Bagtalelse,
og imod al Vold og Overlast, at jeg
hjcelver gjerne til at hcmndhceve og
forsvare Retfcerdighcd og Sandhed
indtil og lader ingen Men
nestens Frygt, Gunst eller Ugunst,
mig afstrcekke eller vende fra Retten,
ikke mine Orm tilHyklere og de
res fmigrende Ord, men har Lyst til
Oprigtighed, saa jeg maa med et op
rigtigt Hjerte tjene dig, og med et cer
ligt Sind og Gemyt, drive min Han
del og Vandel iblandt Mcnnestene,
at jeg faavidt, og saameget mig mu
ligt er, forfcegter, hacmdhcever og hjcel
ver dem, som lide Vold og Uret, at
jeg og ikke, under RetfcrrdighedsSkin,
lader mine egneLidenstabermigregjere
og raade, og ingen Vold og Tyrrcmi
Mr, at jeg af Barmhjertighed og
Medlidenhed, naar Sagen det fordrer
og udkrcever, bruger Lemfceldighed, og
Sagens Strcenghed med Godhed og
Milhed forlindrer, faa Godhed og
Trofasthed maa hverandre, Ret
færdighed og Fred kysfe hverandre,
faa Trostab kan vaa Jorden,
og Rctfardighed fee ned af Himmelen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
