Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
stipendium for at faa friere hænder til at skrive,
da „mine livsforhold hidtil ikke har gjort det
muligt at samle mig til større frembringelser."
Andragendet blev avslaat med 69 stemmer.
Jakob Sverdrup „næret en varm sympathi for
denne mand og for den sak, som han, ialfald
tildels, hadde kjæmpet for. Men han vilde ikke
være med paa at løfte manden paa skjold for
hele nationens øine og derved sætte stempel paa
hele hans retning." Vistnok var han tolerant,
men han syntes, det gik for vidt, naar man nu
vilde „kræve af de kristne, at de skulde støtte og
hjælpe frem dem, som modarbeider dem." Nils
Skaar vilde ikke indlate sig paa at dømme, om
Garborg var fritænker eller ikke; „men én ting
ved jeg, og det er, at en stor del af dette lands
kirkefolk har faat den opfatning, at Garborg er
en fritænker; men er dette slik, da tror jeg, at
man gjør en meget daarlig gjerning ved at gaa
med paa den bevilgning, som her er bragt
i forslag, og jeg for min part vil afgi den
erklæring, at jeg heller vil være med paa at ofre
et stort geni, en udmerket begavelse, end at være
med at bringe bekymring, ængstelse og uro ind
i en stor del af dette lands kristenfolks hjerter."
Denne avgjørelse var den første av de
stormende aands-debatter i stortinget, som i de
følgende aar (bl. a. gjennem Kiellandssaken) skulde
faa følger ogsaa for vort politiske liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
