Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
sindene er fyldte af spænding og haab, og en og
anden digterisk løvetand voxer ogsaa langs de
lerede bakker. Kanske kommer det nu, det vi
har ventet paa siden 1870. Mod og tro synes
her ialfald at være nok af; — det kan være
ganske slemt for en norsk skeptiker at sidde og
høre tyskere snakke om den germanske race!
Men kanske det virkelig nu kan bli til lidt mer
end snak."
I et andet brev, skrevet fra Berlin, heter det:
„Det var rigtig velsignet at høre fra Dig igjen.
Jeg har saa let for at komme ind i denne
mismodige følelse af ensomhed, af at være
menneskene uvedkommende, at et godt ord af og til
fra et rigtigt menneske er mig en ligefrem
nødvendighed. Netop nu en tid har jeg følt mig
svært modløs og literært „verkatert" (om det
ellers er tysk!), og brevet med Pariserstempel
og Din store klo udenpaa kom mig som en sand
opfriskelse. Tak!
Hjemme slaas man jo, — saa fillerne fyger —
som sædvanlig. Det „lystspil", Du nævner, og
som jeg ifølge aviserne arbeider paa, skjønt jeg
sletikke arbeider, — det skulde omsætte disse
evigt fygende filler i komedie, tænkte jeg.1 Jeg
vilde prøve at le lidt af alle disse norske
alvorsmænd og samfundsfrelsere, til hvilke jeg jo ogsaa
selv hører, og som har det saa græsselig travlt
med at frelse sine medmennesker, at de ingen
Et paatænkt arbeide, som ikke kom ut.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
