Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
Fredrik og Johan kan lære saa meget, at de
kan komme ind i et embede, saa skal vi takke
Gud. Man kan saamen leve ganske
for-nøiet, om man ikke kan tale med om Goethe,
eller om man ikke har malerier paa væggene.
Men hvad kan det nytte at klage? Der er
ingen, som hører paa det. Den, som ikke har
dannelse nok til at føie, hvor nødvendig en høi
grad af dannelse er for at kunne leve et
menneskeligt liv, — han vil, som jeg selv har gjort,
henvise til vort stortings bekjendte liberalitet
overfor videnskaben, til vore smaa forhold, til de
mange krav, de mange forskjelligartede krav . . .
og saa vil han snu sig om paa den andre sia og
snorke videre".
— Den store overgangstid skulde ogsaa bli
indgangen til en overgang for Arne Garborg. Han
staar endnu vaklende og stirrer paa
aandsfæno-menerne — i det literære: Ny-idealismen med de
mægtige tænkere Nietzsche og Tolstoy paa hver
sin kant, og i det politiske: Socialismen overfor
anarkismen.
Det heter i et av hans privatbreve fra Berlin:
„Herfra er fremdeles at melde, at vi fryser,
fryser, fryser! Det er regnveir (henimod sne) og
kold blæst næsten hver dag, og vi kan nu
engang ikke vænne os til det tyske
Heizungs-sy-stem; ialfald faar jeg det aldrig saa varmt i mit
rum, at jeg med tryghed og ro kan sætte mig til
at skrive. Altsaa vil Du forstaa, at jeg blir
ganske forlegen og flau, naar Du spør mig om, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
