Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
Humbug naturligvis! — Men hvad hjalp det?
Der er kommet en vis usikkerhed over os.
Ikke bare spiritismen er skyld i det; mangt andet
kommer til; vi er ikke længer saa trygge paa, at
vi kan gjøre os færdige med uendeligheden ved
at stænge den fra os. Videnskaben selv blir
utryg. Jo dybere den graver, des hulere høres
grunden under den; — skulde denne solide
virkelighed kanske selv høre med i „det ukjendtes"
verden? Paa den anden side gjøres der i
psycho-logien opdagelser, som synes at pege i retning af,
at „det ukjendte" kanske ogsaa hører med i
„virkeligheden"; hypnotismen tvinger os mer og
mer til at antage sjælelige kræfter af overmateriel
rang, — sjælekræfter, der behersker materien.
Det er, som om en bortforklaret, halvt (og helt)
fornægtet verdens kræfter begynder at røre sig
baade her og der. Poeterne sværmer for gaader
og skygger og mørke spørgsmaal; den regelrette,
solide virkelighed blir jo saa altfor kjedelig.
Realismens sol gaar ned. Og op stiger med
grønblegt dødninglys romantikens maane.
Saa blir der stemning for allehaande forbudne
ting. Gamle forestillinger og følelser vaagner som
ekko i glemte skoge. Man faar sans for rococco,
for messer, tilsidst ogsaa for spøgelser. Poeter
og kvinder, der vil være interessante, tror paa
gjenfærd, anelser og alt muligt rart; saa begynder
spiritismen ogsaa at bli salonfähig. Fra salonerne
siver der da ud noget som en tilladelse til at tro,
og strax kryber troen frem fra alle kroge. Den
13 — Erik Lie: Garborg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
