Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordostpassagen.
fra Amerika og laa i den mest babyloniske forvirring i to svære læktere
ved siden av «Maud». Bare synet kunde git en mand hvite haar. Blandt
disse tusener av kasser maatte hver enkelt letes frem og bli sat paa en
bestemt plads i rummet saaledes, at den altid kunde findes igjen. Alle
kassene var numerert fra fabrikkene, saa man ved at konferere
kassenumrene med indholdsfortegnelsen straks var klar over, hvad kassen
indeholdt. Men før man kunde begynde at ta dette virvar ombord, maatte
man først orientere sig, og bringe de enslydende varer til et sted,
hvorfra man saa igjen kunde dele dem ut i 5 portioner — en for hvert aar.
Først da kunde man begynde at tænke paa at faa dem ombord. Og
saa? Ja saa blev kassene i partivis hivet ombord ved hjælp av
motor-winchen for derpaa at sænkes ned i rummet og saa enkeltvis fordeles rundt
paa pladsene, som var avset til de 5 aar. I dette arbeide var de for det
meste bare 4 mand, Tessem la an alene paa lægterne. Paa dækket var
Pedersen, — en paalidelig og dygtig assistent. Han passet winchen, hev
kassene over rækken og fik dem ind i rummet. Der blev de mottat av
Hanssen og Wisting, som sammen forestod bortstuvingen. Tønnesen og
Knudsen tiltraadte tjenesten under dette arbeide og blev vistnok hilset
med haandklap og hurrarop som befriere. Ja sandelig var det tunge og
slitsomme dager, men aldrig saa jeg andet end glade og tilfredse ansikter.
Og det var ikke guldets magt, som fik dette maskineri til at funktionere
som et præcisionsinstrument av fuldkommen konstruktion. Nei —
interessen for foretagendet var det og intet andet. De higet disse karer efter
at komme avsted og gi sig ikast med løsningen av en opgave, som
sandsynligvis vil kræve 5 aar av deres levetid, — kanske endnu større ofre.
I al denne travelhet med klær, sko, mat og drikke var det en anden side
av utrustningen, som krævet sin mands fulde arbeide. Jeg mener det
videnskabelige utstyr. Det var jo for at fravriste naturen en del av dens
gaadefulde kraft, vi skulde avsted, og for at gjøre dette, maatte vi ha
vore saker i orden. Uten mat og drikke kunde vi vistnok ikke utrette
meget, men like daarlig vilde det bli uten det nødvendige videnskabelige
utstyr. En stor del av dette var vistnok anskaffet før, men med alle de
fremskridt og forbedringer, som var gjort, siden dets anskaffelse i 1910,
maatte meget ændres. Dr. Harald Ulrik Sverdrup overdrog jeg denne
del av utrustningen, og i bedre hænder kunde jeg ikke lagt den. Han
ofret hele sin tid paa at faa dette utstyr saa fuldkomment som mulig. Og
det var intet let arbeide. Fra utlandet var intet mere at faa, og det
hjemlige marked var ikke særlig rikholdig. Men han gav sig ikke. Det skulde
lykkes, mente han. Og det lykkedes. Utstyr, som man før aldrig hadde
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
