Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristiania — Chabarowa
til det resultat, at det ikke var helt usandsynlig, at det første møte
rimeligvis har fundet sted under «Fram»s ophold i disse farvand. For at undgaa
en lignende skjæbne, var vi alle helt enige om at være paa vor post. Helt
at negte samojederne adgang til skibet kunde vi ikke, hvis vi ønsket at
komme i handelsforbindelse med dem, og det var der al sandsynlighet for.
Vi skulde først og fremst ha bikjer, men desuten vilde vi ogsaa gjerne ha
kjøt og fisk. At drive underhandlinger herom paa praiehold kunde ikke
la sig gjøre. Vi maatte la dem komme ombord.
Efter middag gik nogen av os paa land. Vi la til i den lille vik mellem
kappene og kløv op den trange steile brink mellem disse. Det var ingen
lang klatring, en 30 fot tænker jeg, saa stod vi paa toppen. Her oppe
var det ganske flatt, et fuldstændig plataa. Bunden var for største del
dækket av græstuster isprængt med blomster av de forskjelligste farver.
Paa enkelte steder kunde man finde dem i slik mængde og med en slik
farvepragt, at synet virket ganske betagende. Paa andre steder igjen var bunden
klattet og hadde bare sand og smaasten at fremvise.
Men vi blev snart avbrutt i vore naturvidenskabelige betragtninger ved
høit hundeglam. Sættende mot os kom en stor flok hunder, og litt længere
ind saa vi vore venner fra før, samojederne. Vor interesse var selvfølgelig
udelukkende fanget av hundeflokken. Kanske de selvsamme hunder skulde
bli vore trofaste og dygtige venner paa de lange slædefærder. Det var
ikke godt at si. Det første indtryk var ikke absolut gunstig. De var smaa
og lurvete og kunne vanskelig skjule sin stamfar — kjøteren. Men et
gammelt ord sier, at man ikke skal skue hunden paa haarene. En kraftig
lærvillig kjøter vilde være langt bedre til vort bruk end mangen en hund av
fornemmere race. Av størrelse var de største som smaa grønlandshunde og
ikke saa helt ulik dem av utseende. De mindste derimot var noget for sig
selv. De gjorde indtryk av et rullende nøste. Jeg har aldrig set slik
haar-beklædning paa noget dyr før. Det var bare haar. Saa man rigtig godt
efter kunde man i heldig fald opdage to smaa lysende punkter langt inde
i raggen. Det var øinene. Stort mere end potene var ikke synlig av føttene.
Hvad i al verden kunde disse diminutive skapninger anvendes til? Jeg
hadde neppe løst gaaten, om ikke samojederne var kommet til. Først hadde
de sig alle en hjertelig latter av min uvidenhet og forklarte mig saa med
tegn, at de var renhunder. Folkene — det var de samme tre, som hadde
været ombord — gjorde unegtelig et bedre indtryk end bikjene. De var
daarlig klædd, men det gav ingen nøkkel til deres økonomiske forhold,
eftersom alle høinordens beboere ser ut som lassaroner paa denne aarstid.
Da er de nemlig kun iført sine vinterunderklær — renskind med kjøtsiden
4 — Nordostpassagen.
39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
