- Project Runeberg -  Nordostpassagen : Maudfærden langs Asiens kyst 1918-1920 : H.U. Sverdrups ophold blandt tsjuktsjerne : Godfred Hansens depotekspedition 1919-1920 /
64

(1921) [MARC] Author: Roald Amundsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nordostpassagen

ikke at vente. Nattens nyis var 1 cm. tyk. Den 23. blaaste det op en
kraftig OSO, som efter ioddelinjens visende satte os ret nordover.
Dybden var 38 m. Den 24. slaknet isen saa meget, at vi ved at stake, bakke
og ramme kom os ut av den svære gamle is, vi laa mellem, og fortøiet
mellem smaais. Det regnet om formiddagen og øste ned om
eftermiddagen. Østenvinden hadde løiet, og en liten sydlig bris løste den av.
Saasnart den hadde begyndt, kunde vi merke forandring i isen. Den
slaknet hurtig op, og klokken 8 om aftenen kunde vi begynde at arbeide
os videre. Nu var det ikke tale om at gaa i den retning, vi ønsket, men
i den, vi kunde. Isen saa mest fordelt ut mellem øst og syd, og vi
bestemte os derfor til at søke frem den vei og om mulig saaledes naa den
landraak, som vi visste eksisterte langs Jalmals vestkyst.

Men nu var der kommet en ny hindring i vor vei — de mørke nætter.
Klokken 9l/2 om aftenen maatte vi stoppe, da det var for mørkt til med
fordel at gaa videre. Den 25. var ikke synderlig glansfuld. Nogen faa
meter knep vi os frem paa dagvagtene, men maatte saa ligge stille for
tæt is og taake. En eftermiddagsobservation satte os betragtelig
østenfor bestikket, men det gjorde os ikke bedrøvet. Jo snarere det gik mot
øst, jo snarere kom vi i landraak. Klokken iy2 om aftenen kunde vi atter
røre litt paa os, og kroket os frem et par kvartmil, da vi atter maatte
stoppe for tæt is og mørke. Jeg ser i min dagbok for disse dager, at jeg
anvender sprogets ømmeste uttryk i omtale av fartøiet. Hun er en perle
i isen, det er sikkert. Spart blir den ikke, det har vi sikker fornemmelse
av, naar vi under ramming maa holde os fast for ikke at ramle. I tønden
løser Hanssen og Wisting hverandre av. Hanssen er jo gammel fagmand
og Wisting har forbausende hurtig tilegnet sig den kunst at vælge den
bedste vei og benytte den med fordel. Selv gjør jeg ikke længer vagt
med, efter at vi fik den 10de mand ombord. De er 3 paa hver vagt, og
det greier sig, naar man liker at ha hændene fulde. Olonkin er allerede
en meget dygtig 2den maskinist — til det yderste paapasselig og
sam-vittighetsfuld. Sverdrup har igjen overtat byssa. Ved siden av at
tilfredsstille de mest kræsne ganer undersøker han havet og luften og
beregner de observationer, vi gjør, hurtigere end vi kan ta dem. Ja det er
virkelig sandt! Gjentagne ganger har han moret sig med at beregne
høi-dene paa forhaand, og som oftest stemmer det saa forbausende, at man
kunde tro, han var i besiddelse av «svarteboka». Men han bare smiler
og sier, at det er ganske liketil. Jeg tar hatten av for matematikken!

Mandag 26. august klokken 5 om morgenen begyndte vi farten i tyk
taake. Foregaaende aften, før det var blit mørkt, hadde vi set en umis-

64

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arnordostp/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free