Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dagbok
nes hele kraft til utnyttelse. De iser ogsaa her sine slædemeier, saa de
glir meget let. Vi har aldrig git os tid til det, og har sandsynligvis
derved tapt meget. — Da Kibisow var her sidst, fik jeg tre hunder av ham;
av dem fylder de to, skjønt ikke oplært, pladsen som ledere til min
fulde tilfredshet. — Leder er den første hund i spandet, som lystrer
tilropene. Jeg saa idag Olonkin sætte sig paa slæden og med største
let-het dirigere dem rundt skuten og like mot land i den retning, han vilde.
«Paatj, paatj,» — og bikjene vek øieblikkelig av til høire. Ved to
snorkelyd kaster de sig til venstre. Dette er første gang, jeg ser en av skutens
slæder kjøre avsted uten forhindringer. Det har forresten været
overordentlig vanskelig at faa vore egne hunder bort fra skuten. De har
søkt alle optænkelige utflugter, før man fik dem avsted. Tilsidst har det
endt med, at en mand har sprunget foran, til man var vel klar av
skuten. Saa har det gaat bra — vel at merke ved hjælp av pisk og tilrop.
Jeg tror derfor, at en ny tid er oprundet i vor hundekjørings historie, og
det er sandelig en god følge av opholdet her. En god leder har desuten
ogsaa den egenskap, at den selv tar sig frem den letteste vei gjennem
ujevn is. Med andre ord, — i hundekjøring staar disse russere og
tsjuktsjere høiere end nogen, jeg endnu har møtt. Veiret har idag været
overordentlig siktbart, og jeg har kunnet iagtta fjeld, som jeg hittil ikke
har opdaget. Stille. Temperatur -=-18°.
20. januar. Idag saa vi for første gang solen efter dens fravær. Den
farvepragt, himmelen ifører sig ved denne store fest, solens gjenkomst,
er aldeles ubeskrivelig. Hvor vilde jeg ikke ønske, at jeg om bare
nogenlunde hadde evnen til at skildre dette henrivende syn! En flammende rød
farve i sydøst forberedte dens komme, og himmelhvælvingen forøvrig
gjorde ogsaa sit bedste og iførte sig sit værdigste skrud i dagens
anledning. Fra dyp sortblaa paa den nordlige horisont antok farven,
eftersom solen steg, en lysere og lysere tone, indtil den i zenith naadde en
fuldstændig wedgewoodfarve. Paa denne vidunderlige blaa bakgrund fra
den mørkeste til den lyseste tone, var spredt smaa saa intenst
purpurfarvede skyer, at farvekontrastene virket fuldstændig blændende. Man
kund: i endeløs jubel kaste sig paa knæ og takke Gud for, at vore øine
fik skue en slik skjønhet. Den natblaa horisont trykkes længer og længer
ned, til den helt forsvinder, da soldronningen aapenbarer sig i al sin
herlighet. For et øieblik for den, som saa længe har maattet savne dens
varme og glans! Jeg forstaar saa godt de folk, som kaster sig ned og bøier
sit hode mot jorden for den rindende sol. Jeg skulde gjerne gjort det
samme. Men da vilde de vel trodd, jeg hadde mistet min forstand!
16 — Nordostpassagen.
231
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
