Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordostpassagen
Mændene har en meget sparsom skjægvekst. Dun paa overlæben
faar de først, naar de har passert de 20, og oftest har kone og et barn
eller to, og skjæg paa haken faar de ikke, før de nærmer sig eller
passerer de 30. Det er bare undtagelserne, som ogsaa har kindskjæg og
skjæg under haken. Av praktiske grunde, for ikke stadig at faa skjægget
fuldt av is, klipper de det kort om vinteren, men lar det staa om
sommeren.
Hudfarven er litt brunlig, men avviker ikke stort fra europæerens,
men vaar og sommer blir ansigt og hals, som stadig utsættes for sol
og vind, helt brunbarket.
Blandt de tsjuktsjere, vi først traf, var en lamut, Gregory, som med
hensyn til intelligens raket et hode over dem alle. Det var derfor til
ham hr. kaptein Amundsen henvendte sig og spurte, om han vilde ta mig
med sydover, naar de begav sig avsted. Gregory betænkte sig ikke et
øieblik; jeg skulde bli med og faa leve paa rentunge og renmarv. Senere
har jeg ofte undret mig over, at reisen blev ordnet saa glat, for det første
fordi tsjuktsjere og lamuter oftest ombestemmer sig ti ganger og for det
andet, fordi en tsjuktsjer sjelden træffer en avgjørelse, uten at raadføre
sig og drøfte saken indgaaende med sin kone, og Gregorys tsjuktsjiske
kone, Kaankalj, vet hvor skapet skal staa. Hun er imidlertid meget
fornuftig og indsaa nok straks, hvor fordelagtig det vilde være at ha en
«russer» hos sig, naar vinteren tegnet tobak- og teløs, saa hun kom bare
med den indvending, at vi burde være to. Blev en syk, vilde det være
rent ilde, om han skulde være alene borte fra sine fæller. Da Gregory
næste dag kom med denne indvending, forsikret vi ham, at vi blev aldrig
syke, og dermed slog han sig tiltaals. Senene fik jeg vite, at vi nok kan
være glad for, at ingen av tsjuktsjerne blev saa meget som forkjølet
end si alvorlig syk, da vi kom. I saa tilfælde hadde nemlig vi faat skylden;
vi hadde bragt sygdommen med, og alle vore forsikringer om, at vi var
helt friske, hadde været unyttige.
Saa var da veien besluttet. Mit utstyr for den var temmelig
enkelt; astronomiske, magnetiske og meteorologiske instrumenter, et stort
fotografisk utstyr, kinematograf, telt, sovepose, tobak, te, meget mel
og nogen smaating for mig personlig. Den 8. oktober skulde
tsjuktsjerne bryte op, i løpet av den 7. blev derfor mine saker bragt tillands,
og om kvelden gik jeg selv ind for at finde mig tilrette i de nye
omgivelser.
Min vert Gregory er som nævnt ikke tsjuktsjer, men en lamut, som helt
og holdent har sluttet sig til tsjuktsjerne, bodd blandt dem i mange aar og
262
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
