Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordostpassagen
oser eller truer med at slukke, og det gjør den ofte. Træpinden spiller
ogsaa en anden rolle, den er altid fettet og tændes let i flammen, og saa
bruker man den til at tænde sin tobakspipe med. Konen maa fra tid til
anden helde tran fra beholder over i lampen, og naar hun er færdig,
slikker hun fingrene med stort velbehag, for tran er en delikatesse for
rentsjuktsjeren, en delikatesse, jeg altid med glæde overlot dem.
Inde i soveteltet er det plads til 6—8 mennesker. Selv om det er
aldrig saa koldt ute, blir der fort varmt derinde; lampen varmer, de
mange mennesker varmer op, og naar saa maten og teen bringes kokende
het ind, stiger temperaturen snart til det uutholdelige, slik at selv
tsjuktsjerne av og til finder det nødvendig at løfte op forvæggen litt og lufte.
De liker ikke videre at slippe varmen ut; det gjælder at holde paa den
for natten, naar lampen slukkes. Da dyttes alt tæt til. Er man faa i
soveteltet, kan natten allikevel bli ganske bra, litt træk paa en eller anden
kant er det altid, saa luften holder sig nogenlunde frisk. Det iagttas
nemlig en viss renslighet; det er ikke tillatt at spytte paa «gulvet», det
findes altid en liten blikkop til spyttebakke. Tsjuktsjerne spytter
forresten aldrig, men harker en masse slim op, naar de er forkjølet. Er
ikke spyttebakken tilstede, strækker konen haanden frem og tørker den
av paa marken eller sneen i det ydre telt. Natkarret, en svær træøse
med kort haandtak, opbevares ikke inde i soveteltet, men staar utenfor
ved siden av en svær sneblok, som det tømmes i. Denne hakkes saa op
om morgenen og er en delikatesse for renen.
Men er der mange i soveteltet, blir luften fæl. Man vaakner om
morgenen, forutsat at man i det hele sover, i en ubeskrivelig atmosfære
av tobaksrøk og utdunstninger fra vaate klær og svettende mennesker.
Bringes saa teen kokhet ind i teltet, slik at varmen blir tropisk i den
luften, saa maa man være indfødt for at greie det.
Jeg opgav straks at bo helt og fuldt blandt dem, men slog mig ned
i min sovepose i det ydre telt. Senere i begyndelsen av november, da
temperaturen stadig nærmet sig de 30 blev det litt for kjølig at holde
til i det ydre, luftige telt, særlig for koldt at skrive og klæ paa sig, saa
jeg fik mig derfor mit eget lille sovetelt ved siden av Kaankaljs og
Gregorys, noget Gregory forlængst hadde tilbudt mig. I løpet av vinteren
og vaaren har jeg imidlertid tilbragt mangen en nat blandt tsjuktsjerne
paa besøk eller hjemme. Først paa tilbakereisen fik jeg mit eget telt
ibruk; i begyndelsen vilde jeg ikke isolere mig mere end høist
nødvendig.
Jeg opgav altsaa at bo som tsjuktsjer, men klædde mig derimot som
266
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
