- Project Runeberg -  Nordostpassagen : Maudfærden langs Asiens kyst 1918-1920 : H.U. Sverdrups ophold blandt tsjuktsjerne : Godfred Hansens depotekspedition 1919-1920 /
333

(1921) [MARC] Author: Roald Amundsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Handel, lov, ret og k j ærlighet

med agatlignende flint og knusk av plantedun, som de samler ind om
høsten. Flinten eller agaten findes i mængder ved elven Raukjuan (Kap
Store Baranicha), og kaldes derfor ret og slet for «fra Raukjuan».
Foruten fyrstaal har alle «ildtræ». I et stort tykt tørt træstykke (drivved)
er trukket 2 til 4 paralelle render og i disse er boret en række hul, som
boret kan sættes i. Mange av disse træstykker har et slags rundt hode
i den ene enden og er sorte av ælde. Pinden, som anvendes som bor, er
av samme sort træ som træstykket. Til denne hører et likt træstykke
med en fordypning, som pindens øvre ende løper i, og en drillbue. Naar
man skal gjøre op ild, sættes venstre fot paa det store træbrettet med
borehullene og pinden, hvis ende er bestrøket med tran, sættes ned i
et borehul, som det undertiden er fyldt litt fint trækul i. Saa holder man
med venstre haand om det lille træstykke, som pindens ene ende løper
i, og trykker den ned, mens man med høire fører drillbuen jevnt frem og
tilbake, men uten stor fart. Pinden sættes derved i roterende bevægelse
avvekslende til venstre og høire, og efter forløpet av et minut eller to,
kommer trækullet og det træmel, som dannes under gnidningen, i glød.
Jeg har aldrig set andre end kvinder gjøre op ild paa denne maaten. En
og anden tsjuktsjer er ogsaa den stolte eiermand av et brændglas, som
han under almindelig beundring tænder sin pipe med en solklar dag. Et
brændglas heter «tirke-ta-ak-ork», d. v. s. «soltobaksrøker» paa
tsjuk-tsjisk. Nu er fyrstikker utbredt blandt alle, og det kan vel hænde, at
fyr-staalet vil forsvinde fuldstændig om kort tid, men det er ingen fare for,
at borefyrtøiet «ildtræet» skal forsvinde, saalænge tsjuktsjerne
beholder sine gamle offerskikker, dertil spiller det en for stor rolle ved
dem.

Den kone, som kom til mig den kvelden og bad om fyrstikker, hadde
ikke sit ildtræ i orden og heller ikke noget flintestaal, saa hun stod
hjælpeløs, siden hun absolut ikke vilde laane ild hos en av naboene.
Etpar dager efterpaa gjentok samme historie sig paa en anden maate,
dengang med det utfald, at konen blev fornærmet paa mig, fordi jeg
foreslog hende at ta en glo av vort baal. Jeg spurte derfor Kaankalj,
hvordan det kunde hænge sammen, at konen ikke vilde laane ild. Først
fik jeg bare svaret: «Vi tsjuktsjere er slik» — et svar som jeg noksaa
ofte maatte opleve at faa, naar jeg kom med et direkte spørsmaal. Men
litt efter forklarte hun, at tsjuktsjernes ild er knyttet til familien.
Saasnart det er blit hængt en gryte eller kjele over ilden, maa ingen
fremmed ta en glo av den for at gjøre op varme i sit eget telt, det vilde føre
sygdom og ulykke over ham. Da jeg kom til hendes telt, hadde de be-

333

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arnordostp/0391.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free