Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lamuter og rents juk t s j ere
naar jeg undtar al den dumme snak om, at vi var «kailuk», tyskere, som
grasserte en tid midt paa vinteren, hadde jeg ikke møtt andet end
fore-kommenhet og venlighet.
Fra de rentsjuktsjere, jeg traf, har jeg derfor for en stor del tat de
bedste indtryk med. Nogen samfundsorden merker man ikke, men
tiltrods herfor er tyverier eller voldshandlinger sjeldne. Tsjuktsjerne er
nok hissige og ofte stridbare, men deres stridbarhet faar avløp i de
uskyldige slagsmaal, i hvilke de gjør op sine mellemværender.
Indbyrdes er de meget gavmilde og hjælpsomme, men netop fordi de er vant
til, at den, som har, ogsaa gir, kan de bli noget brysomme tiggere.
Mellem forældre og barn eller gamle og unge hersker altid det bedste
forhold; den agtelse og ærbødighet, som vises alderdommen, vil man neppe
finde make til i noget civilisert samfund. At de ældre er dovne, kan
man ikke netop bebreide dem; for de behøver ikke længer at arbeide
og hengir sig derfor fuldt ut til det ørkesløse liv, som for dem er den
høieste lykke. Deres største karakterfeil er deres grænseløse
ubeslut-somhet og upaalidelighet. Naar en tsjuktsjer sier, at imorgen vil han
gjøre det og det, kan man trygt vædde en formue paa, at han
ombestemmer sig, naar han vaakner, og løfter og avtaler behandles som tomt
snak.
Men hvad som mest av alt bidrar til at fæstne et godt indtryk,
er den ting, at rentsjuktsjerne er lykkelige og tilfredse. De har nok mat
og klær, saa sult eller kulde lider de aldrig under; kan de tuske sig til
gode vaaben, te og tobak, forlanger de ikke mere. Endda er de blit
for-skaanet for civilisationens sygdommer, og endda har de ikke faat krav,
som gjør dem utilfredse med deres stilling. Tvertimot er de sig selv
nok; de ønsker ingen indblanding av fremmede, men mottar dem med en
vis mistro. Det vilde være at ønske, at de maatte forbli, som de er,
bevare sit lykkelige leve- og tænkesæt, slik at de til paatrængende
spørsmaal altid vilde ha sit lakoniske selvbevisste svar: «Vi tsjuktsjere er slik.»
26 — Nordostpassagen.
391
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
