Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordostpassagen
Fridtjof Nansens vert i Godthaab. Takket være ham blev utrustningen saa
god som det paa nogen maate kunde opnaaes.
I Godhavn paa Disco-Øen gik jeg fra «Hans Egede» og naadde endelig
Upernivik 20. juli.
Paa dette sted skulde jeg avvente Thule-komiteens skib «Dorthea».
Upernivik er den nordligste av de danske kolonier, det sidste sted,
hvor der endnu leves europæisk. Men det er ikke alene bevisstheten herom,
som gjør, at man likesom føler, at man staar ved verdens ende. Selve
landskapets utseende paatvinger en dette indtryk.
Staar man paa toppen av Uperniviks ø, føler man sig som om man
var traadt ind i en av Max Klingers raderinger. Mot syd staar
Kaer-sorsuaks Kegle, «Sandersons Hope», som en Herkules-støtte, en portsøile.
Mot nord og øst hvælver himlen sig over isolerte, firskaarne klippepartier.
Fjordmundingerne gaper ut mot en som dystre helvedesslugter mellem
lodret avfaldende forbjerge.
Mot vest løser landet sig op i et utal av holme og skjær og mellem
dem er isfjeldene strødd ut over det blaa felt saa langt man kan se.
Der kan hvile en forunderlig ro over et høiarktisk landskap som
midnatssolen farver blaat og rødt og gyldent. Men ved Upernivik skimter man
jætterne, der sover. Fra indlandsisen fra havet, eller fra de truende sorte
fjelde i nord vil de komme farende i sin vælde og piske menneskene med
snestormens svøpe. Saa maa man dukke hodet og krype i hus. Naturen
slaar haardt for at tvinge mennesket under sit herredømme. Intet under om
Pan kan ta magten fra et menneske. Ved Upernivik kan kun den bo og
virke, som har et modig hjerte.
I Upernivik traf jeg Peter Freuchen, Thule-stationens medstifter. Han
var paa vei til Danmark med orlov fra sin post som stationsbestyrer. Trods
en pinefuld ischias, som han skulde hjem for at faa behandlet, tilbød han
straks at følge med op til Thule. Han syntes, at det var hans pligt
at gjøre sit til, at ekspeditionen maatte forløpe saa lykkelig som mulig.
Jeg haaber, at det lykkedes mig ikke at vise mig for glad ved hans tilbud,
fordi jeg syntes, at det var ganske uforsvarlig at paavirke en ischiaspatient
til at indlate sig paa en reise, som kunde medføre allehaande i form av
strabadser, tap av skib, slædereise over drivisen og endelig overvintring.
Men i virkeligheten saa jeg straks, hvad det kunde komme til at bety
for ekspeditionen, hvis «Dorthea» ikke kunde komme frem over
Melville-bugten. Dersom jeg av omstændigheterne blev tvunget til at gaa iland
og ta vinterkvarter etsteds paa kysten av Melville-bugten, kunde jeg ikke
442
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
