Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordostpassagen
havisskodser, der sikkert er mange aar gamle, og hvis overflate er
utformet i bakker og dale, som landskaper i miniatur. Vi la veien gjennem en
lavning tvers over Fielden peninsula og videre over land fra James Ross
Bay til Sail Harbour. Vi undgik derved to vanskelige punkter, C. Joseph
Henry og C. Hecla, t© fremspringende forbjerge, mot hvilke isen sikkert altid
skruer haardt.
Ved C. Aldrich fandt jeg en sammenstyrtet varde, indeholdende en
rapport fra mr. D. B. Mc. Milian, datert dec. 7. 1908. Rapporten
meddelte, at Mc. Milian som medlem av Pearys ekspedition 1908—09 hadde
bodd en maaneds tid ved C. Aldrich for at ta tidevandsobservationer.
Rapporten blev medtat og en anden kort meddelelse med uttog av Mc. Milians
rapport, blev nedlagt i den gjenopbyggede varde.
Ved C. Aldrich fandt jeg tillike tre havarerte slæder av Pearys model.
Jeg medtok tre slædemeier for at benytte dem til merke over C.
Columbia-depötet. Samme dags aften, d. 20. april, naadde vi C. Columbia.
Peary har paa dette sted opreist et merke. Det bestaar av en planke,
der er nedsat i en høi varde av sten. Planken bærer fire arme med
navnene paa de ytterpunkter, som Peary naadde paa sine reiser. 1 retvisende
nord peker en arm med indskriften: The North Pole 400 miles april 6.
1909. Planken var støttet av talrike barduner av galvanisert staaltraad.
Paa planken var anbragt en ramme med glas, indeholdende nogen ark papir,
paatrykt «Peary Arctic Club», men ethvert spor av skriften var utslettet.
275 skridt fra merket i vinkel 45 ° nordefter fra toppen av Cooper
Key Mountains, nedla jeg depotet. Der findes paa dette sted ingen større
sten, saa det var umulig at dække depotet til. Som beskyttelse mot bjørne
er dette ogsaa ganske unyttig. Man kan ikke med haand og magt bygge
en stensætning, som en bjørn ikke med største lethet kan rydde avveien.
Men ikke destomindre tror jeg, at depotet ligger sikkert nok. Der gaar ingen
tæft av det, fordi alt er nedloddet i blikdaaser, og følgelig ogsaa beskyttet
mot ræv. Vi saa ingen bjørnespor paa hele strækningen fra Black-Cape,
og isens beskaffenhet langs kysten er saadan, at der neppe findes meget
aapent vand om sommeren, og følgelig heller ingen sæler, der er en
livsbetingelse for bjørnen.
Endelig viste Pearys varde, at den ihvertfald ikke hadde været
underkastet nogen eksamination av bjørne. Fletverket av staaltraadsbarduner
omkring den var saa tæt, at en bjørn ikke kunde ha undgaat at rive nogen
av dem over, hvis den hadde været i nærheten. Men de var alle i
komplet orden.
Formaalet med utlæggelsen av depotet, saaledes som skedd, er
følgende:
458
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
