Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mot polhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
NORD VES TPA SS A GEN
gruelige merker eFter bataljen, da de nu blev bragt ombord
igjen. En av vore nye hunder var det os umulig at faa
lokket ind, og vi maatte forlate den. Eskimoerne fik nok
siden tak i den, naar den blev sulten. Mylius Erichsen
forærte mig fire prægtige hunder, to voksne og to hvalper paa
etpar maaneder. Disse to smaa blev usedvanlig dygtige
hunder. Vi kaldte dem for „Mylius" og „Gjøa", og den sidste
blev vor utvilsomt aller bedste hund.
Kl. 11 om aftenen naadde vi Saunder-øen, hvor den
literære ekspedition havde sin boplads. Og saa haardt det
var efter saa kort samvær, maatte vi si dem farvel her.
Vi var nu dygtig nedlastet. Vor petroleumsbeholdning
var ved avgangen fra Dalrymple 19 291 liter. Dækket laa
i vandlinjen, og kasserne rakk næsten opunder storbommen.
Paa toppen av kasserne gik hundene og lurte paa hverandre.
Vi havde et helt mas med at holde de to fiendtlige partier
fra at ryke ihop.
Kl. 2Vä om morgenen den 17de august fortsatte vi vor
færd. Det var en herlig morgen. Bræ i bræ strakte sig i
skinnende bredde nordover, indtil landet sluttet ved Kap
Parry. Ved synet av den bræ, hvor vor kjække landsmand
Eivind Astrup drog op for sammen med Peary at begynde
sin vandring over indlandsisen, havde jeg ondt for at faa
mine øine og mine tanker derfra. Men jeg maatte rive mig
løs og fæste min opmerksomhed paa mine egne anliggender.
Foran os strakte der sig en mur av svære, nydannede isfjeld,
som det gjaldt at holde sig fra livet.
Grønland begyndte nu at bli mindre og mindre, og vi
halte godt ind paa Kap Horsburgh, den nordlige indgang til
Lancaster Sund. Utpaa dagen passerte vi Carreyøerne i
15 kvartmils avstand. Heldigvis holdt veiret sig stille og
klart. Som Gjøa nu var lastet, var vi ikke skikket til at ta
imot en storm. Det var en strid tørn at komme rundt Kap
Horsburgh. Vinden var ganske løiet av, og en høi dønning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
