Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første vinter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN FØRSTE VINTER
85
av vor lille skare ikke bar noget fremtrædende præg av
beundring, — ikke engang av alvor! Vel, tænkte jeg, det
er let nok at være munter, naar man staar godt i skjul
ombord, mens vi gik det uvisse, ja kanske døden imøte her i
aapne marken!
Eskimoerne var os paa ca. 500 meters avstand og
bevæget sig nedover bakken mot vort skib. Jeg marscherte
paa saa martialsk jeg kunde, og bak mig hørte jeg mine
mænds taktfaste fotslag. Paa henved 200 meters avstand
gjorde eskimoerne holdt. Forskjellige strategiske muligheder
krydsedes i mit hode — offensiv og defensiv osv., men jeg
fandt det tilsidst sikrest at kommandere holdt. Mine folk
tok sig prægtig ut, stramt i retning, føtterne i vinkel paa
45°, aasynet præget av mot og tillid til deres fører. Jeg
studerte derefter motparten. De syntes meget optat, pekte,
lo og gestikulerte ■—• uten utpræget krigerske lader. Men
pludselig formerte de skytterlinje og rykket frem. Vel,
tænkte jeg, bedre at dø med ære end redde sig ved feig
flugt. „Fremad marsch!" Og vi gik paa, ventende hvert
øieblik at se Renden ta sine buer av ryg og lægge an.
Men nei — han har tydelig andet isinde — en krigslist?
Med ett farer der gjennem mit av kampspænding
op-hetede hode — teima! Og „teima!" skriker jeg av mine
lungers fulde kraft.
Eskimoerne braastanser. Men nu er vor ophidselse
for stor — der maa en avgjørelse paa dette, — og vi iler
frem beredt paa kampen. Da klinger der til mit øre:
— Manik-tu-mi! Manik-tu-mi!
Og det lyder saa kjendt — fra Mc. Clintock — det er
disse eskimoers aller ypperste venskapshilsen. I et nu
slænger vi geværerne fra os og iler frem mot vore venner:
— Manik-tu-mi —! Manik-tu-mi!
Vi skriker alle i munden paa hverandre, omfavner og
klapper, og jeg vet ikke, paa hvilken side glæden er størst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
