Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første vinter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN FØRSTE VINTER
101
vi kom ombord, og da havde vi travet uavbrutt i 12 timer.
Ombord havde de hørt vore stemmer allerede ved ettiden
om eftermiddagen. Da det saa varte saa urimelig længe,
før vi kom, havde de hængt lanternen ut.
Nu er saken imidlertid den, at havde vi ikke havt den
gode Teraiu med — eller rettere havde vi ikke latt os
anføre av ham, fordi han jo var gammelkjendt i trakten —
saa var vi aldrig gaat feil! Av en række omstændigheder
blev det aabenbart, at han med vilje havde ført os paa
vildspor for saa senere at gjøre sig fortjent til en ekstra
belønning ved at sætte os paa ret vei igjen!
Naar jeg senere møtte skurken, indledet han altid
konversationen med: Teraiu angatkukki angi! d. e. Teraiu er en
stor troldmand! Men jeg fandt ikke for godt at belønne ham
for hans troldomskunster. — Dagen efter vor hjemkomst
bygget han sin hytte paa land og var hos os til langt ut i
mars maaned. I virkeligheden angret jeg ikke paa, at jeg
havde tat ham og hans i kost, da vi havde megen nytte av
ham og konen. Trods sin alder var han rask og
utholdende og sprang uten synderlig træthed foran en slæde fra
morgen til kveld. Fredsommelig og pyntelig bar han sig ad og
var altid i godt humør og oplagt paa spøk. Som bygmester
av snehytter var han makeløs og til største nytte for os.
Kajaggolo, konen, var vistnok saa omtrent jevnaldrende
med ham. Hun lignet av ansigt ingenting saa nøiagtig som
et gammelt, indskrumpet og fortørket vintereple. Ta og
skjær to smaa skraa linjer til øine, en liten prik til næse
og en litt større prik til mund — og Kajaggolos uttrykte
billede skuer dig imøte. Hun var omtrent fem fot høi og
saa skidden, at selv eskimoerne spottet hende. Deres ti aar
gamle søn Nutara var likesaa skidden som sin mor, men
ellers en rigtig vindende liten fyr, meget intelligent og fuld
av de pudsigste indfald. Hans skiddenfærdighed skyldtes da
hovedsagelig moren. Efter nogen tids samvær med os be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
