Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første vinter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN FØRSTE VINTER
105
navnlig da oppe i isen og kulden. Som oftest bestaar
lukningspatentet av en mængde hegter og surringer, saa
man efter vel at være kommet ind har et svare mas
med at stænge døren efter sig. Jeg har ikke sét en eneste
teltdør, som desuten holdt snefokket absolut ute — før nu
vor egen konstruktion. Eftersom to av ekspeditionens
deltagere havde nøiagtig samme idé, vil jeg ikke nævne noget
navn paa opfinderen. Patentet var saa enkelt, at vi mangen
god gang lo derav. Men det geniale er jo ofte netop det
simpleste! Vi sydde helt enkelt en sæk fast med aapningen
rundt teltindgangen. Og saa skar vi hul i sækkebunden,
og gjennem dette hul gik vi ut og ind og surret sækken
igjen med et baand. Prægtigere teltdør er ikke sét.
Let-vindt at aapne og lukke og absolut tæt. Det mangeaarige
problem var altsaa løst med en — sæk!
Vi fandt imidlertid efter forsøk teltene for kolde i
lavere temperatur end 30° C. og bestemte os derfor til at
bygge snehytter, som efter vore erfaringer fra eskimoerne
var betydelig varmere. Det tar vistnok længere tid at bygge
en snehytte end at reise et telt; men jeg finder det av saa
stor vigtighed at kunne tilbringe en god og behagelig nat
efter dagens arbeide, at jeg gjerne ofrer den times tid mere
paa herberget. Efter en daarlig nat er man ikke arbeidsfør
den følgende dag.
Vi gik saa igang med at lære snebygningskunsten. Sne
havde vi nok av, tid ogsaa, og i Teraiu en ypperlig
læremester. I begyndelsen overlot vi hele arbeidet til den gamle,
mens vi nøie iagttok hans fremgangsmaate. Vi kom snart
paa det rene med, at en væsentlig forutsætning var det- at
finde brukbar sne. Men hertil utkræves der megen erfaring,
ja man maa næsten ha det medfødt. Eskimoerne brukte et
meget simpelt redskap, en saakaldt hervond, en ca. 1 meter
lang stok av renhorn, tyk som en dugelig spaserstok. I
den ene ende havde den et renbens haandtak, i den anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
