Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden vinter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
NORD VES TPA SS A GEN
ved at bli dem kvit. Den evige tryglen om mat havde plaget
os noksaa meget.
Vi begyndte nu at utruste den slædeekspedition, som
længe havde været planlagt for anstundende vaar. Det var
løitnant Hansen, der sammen med Ristvedt skulde søke at
naa over til østkysten av Victoria Land og kartlægge den —
det eneste endnu ikke kartlagte stykke av det
nordamerikanske arkipel. Som tidligere fortalt var et depot for denne
ekspedition ført ut til Kap Crozier, ca. 100 kvartmil fra
Gjøahavn.
Det første spørsmaal gjaldt hundene. Vi havde et
fortrinlig spand, men det var for litet. Løitnanten og Ristvedt
tok sig da en tur ut til eskimoerne, der nu holdt til ca. 20
kvartmil utpaa isen, og vendte to dage efter tilbake med
fire store hunder, som de havde byttet til sig for nogen
jernstænger. Imidlertid var disse hundene temmelig utsultet
og maatte fores op, før de kunde tages i bruk. Hermed
meldte det næste spørsmaal sig — foringen, som er likesaa
vigtig som hundene selv. Al vor hundemat var forsvundet.
Det eneste vi havde igjen, var noget menneskepemmikan, og
det vilde ikke forslaa stort. Vor pemmikan bestod av 50
pct. oksefett og 50 pct. hestekjøt, som var tørret og knust.
Disse to stoffer var smeltet sammen og delt op i piater paa
Vs kg., hvorved pakning og transport lettedes. Det er
oprindelig indianerne, som har lært os bruken av denne
proviant, og derfor vil alle polarforskere være dem i høi grad
taknemlige. Pemmikanen smaker udmerket godt, tar liten
plads og kan spises raa, stekt eller kokt. Navnlig som
proviant paa en slædeekspedition er den uvurderlig. Vi havde
forøvrig med os endel kasser med hundetalg, som skrev sig
fra den 2den Framekspedition og viste sig meget brukbar.
Likeledes havde vi en masse havregryn og havremel, som
laa ubenyttet, da ingen av os satte nogen større pris derpaa.
Alle disse saker fik løitnant Hansen sig utleveret, og saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
