Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den magnetiske nordpols beboere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
NORD VEST PASSA GEN
„lunke paa" maten. De kjender jo ikke vore fyrstikker,
som fremtryller ild i et nu. Og deres „ildtøi" er av aller
primitiveste art. Det bestaar av to stykker træ, hvorav det
ene er flat med en række fordypninger i, det andet formet
som en rund pinde, avrundet i begge ender — samt av et
stykke renben og en tyk, kraftig snor av rensener.
Des-uten er en liten pose med knusktør mose uundværlig.
Naar der nu skal gjøres ild, lægges det flate stykke mot et
haardt underlag, saaledes at fordypningerne vender op. Den
anden del, den runde pinde, sættes med den ene ende, som
nøiagtig passer til fordypningerne i det flate træstykke, ned i en av
disse med den anden fast i tilsvarende huller i renbenet, som i
regelen støttes mot brystet. Med rensnoren tages der nu et tørn
om pinden, og man driller freidig væk. Om vinteren kan det
gaa langsomt nok; men tørt som det er nu paa denne
aarstid, tar det ikke mere end nogen faa øieblikke at gjøre fyr.
Snart ryker det lystig fra de to træstykker, og den
arbeidende stanser op og undersøker. Har han drillet
tilstrækkelig længe, har der dannet sig et fint træpulver, som nu
gløder. Dette glødende pulver bankes fra træstykket ned i
posen med den tørre mose, hvor det under stadig pusten
bringes til at gripe om sig. Naar det saa er lykkes at faa
fyr i mosen, bringes denne i forbindelse med et eller andet
stof indsat med tran. Det flammer da straks op. Den,
der først har ild, laaner selvfølgelig gjerne til sin nabo.
Jeg viste dem engang, hvordan vi kunde gjøre ild ved
hjælp av solen og et brændglas. Dette moret dem meget,
men det faldt dem ikke ind at skaffe sig et brændglas og
gjøre sig nytte av det.
Naar nu fisken er varm, gaar familien løs for alvor.
Gaffel og kniv kjender Atikleura og hans familie
selvfølgelig ikke. De maa nøie sig med de spiseredskaper, naturen
har git dem. Det kan jo bli varmt undertiden, men de tar
det ikke saa nøie. Efter maaltidet pusler familien med litt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
