Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den magnetiske nordpols beboere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
NORD VEST PASSA GEN
laa hos os eller hos ham, tør jeg ikke si, — rimeligvis
noget hos begge. Fra at være en sanddru og flittig
arbeids-mand var han blit en løgnagtig, doven knegt. Han vilde
helst bare drive, — og falbød sin kone til hvemsomhelst.
Konen var meget pen, betydelig over middels høide, slank
og lignet mere en „kabluna" end nogen av de andre. Det
var synd paa hende, at hun havde en saan laban til mand;
thi selv var hun, saavidt jeg kunde forstaa, en meget bra
kvinde. Men manden bød, — og konen adlød.
I to av de andre telter bodde Kirnir med kone og
An-gudju med kone. Kirnir var en itchjuachtorvikeskimo, men
havde slaat sig ned sammen med netchjillieskimoerne for
sommeren. Han var en mand paa 25 aar. Konen Magito
kunde være omkring de 20 og var særdeles vakker. Kirnir
var Kejos allerbedste ven og drev samme trafik som han.
Da den lille Magito imidlertid tok det med ro og ikke lot
til at ta sig synderlig nær av det, følte jeg ikke nogen større
medynk med hende.
Det tredje par var Angudju og hans kone. Angudju
var støpt i samme form som de to andre, en laban av første
sort. Hans kone Kimaller var ca. 22 aar og efter min
mening overordentlig vakker. At en kone som hun var
faldt i hænderne paa en saan slubbert, var i høieste grad
at beklage. Der var noget særlig fint og pent over Kimaller.
Hun var i almindelighed meget stille, lo sjelden, men havde
et overmaade vindende smil. Hendes vakre øine med det
dype, sørgmodige blik gjorde hende meget tiltalende. Hun
besat virkelig, hvad jeg ellers havde gruelig vanskelig for
at finde hos nogen av de øvrige repræsentanter for
netchjilli-eskimoernes smukke kjøn — ynde.
Disse tre mandfolk gik blandt os under navn av
„ramperne".
I det fjerde av disse telter endelig bodde en komplet
motsætning til disse sidste tre herrer — oglulieskimoen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
