Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den magnetiske nordpols beboere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN MAGNETISKE NORDPOLS BEBOERE 21 1
briksens ene side; lille Anni og Errera er allerede forlængst
tilkøis, og pladsen nærmest ildstedet er nu levnet Nalungia.
Hun slukker lyset og klær av sig i mørke. De sover
ganske nakne under den store feld. Og snart hører man
deres kraftige snorken gjennem hytten.
Utenfor er nattens billede helt forskjellig fra det, vi
malte isommer. Alle teltene er forsvundet, og i maanens
rolige lys gaar de låve kuplede snehytter næsten i ett med
marken. En fremmed, som kom forbi, vilde neppe ane, at
nu slumret en hel verden og allermindst en verden av glade
og lykkelige mennesker, — lykkeligere maaske indunder
sine låve snetak end mangen rik og mægtig under taarn og
tinde. Fra denne isødets verden er nag og nid, bagvaskelse
og misundelse banlyst; nattens stilhed er uforstyrret og den
maanelyse luft ren over menneskenes boliger.
Der er endel smaatterier at pusle med i hytten den
næste dag ogsaa; i den fart, hvormed alt gik igaar, var det
umulig at faa alt istand, som det bør være, saa det er endnu
endel at rette paa og forbedre noget. Nalungias første
tanke gjælder et vindu i hytten. Vistnok er en snehytte
uten vindu ogsaa saa lys, at man kan se at arbeide derinde
om dagen; men med vindu blir der dog meget lysere og
triveligere, og saa kan man da desuten kontrollere veir og
vind indenfra. Atikleura, som slet ikke er ufølsom for sin
kones ønsker, gaar ned til isen og hugger ut en passende,
avlang plate til vindu, som han sætter ind i væggen over
indgangsdøren — den nydeligste vindusrute.......
Tiden gaar, og den høivigtige magne staar nu snart i
den stilling paa himmelen, at kvinderne tør begynde at sy.
Det er en travl tid. Skindene skal beredes, skjæres til og
syes. At se en eskimokone skjære til, er ganske fornøielig.
Kridt har hun ikke at merke med, men — hun har
kraftige tænder. Skindet brettes efter den form, det skal ha,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
