Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den magnetiske nordpols beboere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN MAGNETISKE NORDPOLS BEBOERE 21 1
stang — mine mislykkede opvisninger vakte almindelig jubel
hos alle tilstedeværende, baade eskimo og kabluna.
Til sine angekokkunster (troldmandskunster) behøvet
de ikke denne store hytten; det kan foregaa hvorsomhelst.
I almindelighed utføres disse kunster i en eller anden
hensigt, for at fordrive sygdom, skaffe god fangst o. s. v. Trods
mine ihærdige undersøkelser kom jeg aldrig underveir med,
hvad der kræves for at bli angekok. Der var forskjellige
grader av dem, nogen store, nogen mindre og nogen ganske
smaa. Kagoptinner var saaledes en meget stor angekok,
som jeg før har fortalt, stammens største. Gamle Præderik
var ogsaa av de større, men ikke saa stor som Kagoptinner.
Det blev os aldrig tillatt at overvære disse forestillinger,
men det lykkedes mig engang ved et rent tilfælde at faa et
ganske godt indblik i saken. Jeg skulde indom et øieblik
og snakke med Uglen. Utenfor hans hytte stod der etpar
eskimoer, som snakket til mig, da jeg vilde gaa ind; jeg
forstod, at det var noget særlig, de vilde mig, men det gik ikke
op for mig før senere, hvad det var. Allerede i gangen
hørte jeg høie hyl; jeg tok det for sang, en smule mere
høi-røstet rigtignok, end jeg var vant til at høre, og fortsatte
min gang indover. I den inderste indgang til selve hytten,
som var saa lav, at jeg maatte krype igjennem den, blev jeg
liggende en stund paa alle fire for at se, hvad der foregik.
Jeg kom snart paa det rene med, at gamle Præderik og
hans kone — en avskyelig, gammel tingest og en av de faa,
jeg ikke kunde komme overens med — var ifærd med hekseri.
Brisken, hvor de opholdt sig, laa næsten fuldstændig i mørke,
det var saavidt jeg ved gjenskinnet av den eneste lille
lys-pastille i hytten kunde skimte konturerne av de to nævnte
personer. Tilskuere var Uglen og Umiktuallu med familier.
De stod længst mulig fjernet fra de optrædende og saa alle
meget alvorlige ut. Heldigvis blev jeg ikke straks bemerket,
saa jeg kunde rolig iagtta dem alle en stund. „Gamla" var
17 — Roald Amundsen: Nordvestpassagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
