Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Avsked fra Gjøahavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
NORD VEST PASSA CEN
En dag overrasket den opfindsomme Lund mig med et
helt nyt gevær. Det var hans mesterverk som opfinder og
ingenlunde ilde gjort. Rigtignok havde Ristvedt maattet gi
ham en haandsrækning, men det var jo ikke til forkleinelse
for ham. Geværet var en virkelig raritet, som kunde
hævdet sin plads paa hvilketsomhelst museum. Løpet var
en stump jernrør, som hørte til petroleumstankerne i
maskinen. I det gamle depot paa Beecheyøen havde han fundet
et gammelt geværlaas, som han havde tat vare paa. Det
forunderlige var, at dette laas skrev sig fra bøssemaker
Andresen paa Tromsø. Hvordan det er kommet dit, er ikke
godt at skjønne. Mulig var det kommet med en av de
skotske hvalfangere, som av og til søker ind til Beechey.
Nu fik han bruk for det. Kolben var gjort av bjerk, som
vi havde nogen stykker av ombord. Egentlig smukt vil jeg
ikke paastaa, at dette skytevaaben var. Det var forladnings.
Og vi var meget spændt allesammen paa at se, hvordan
prøveskytningen skulde løpe av. Geværet blev sat op langt
utpaa isen, og en ledningssnor ført fra avtrækkeren til skibet,
saa man kunde staa ombord og fyre av. Forsøket faldt
særdeles godt ut, og med stolthed kunde Lund forære sin
ven Utchjuneiu et gevær fra egen fabrik! Utchjuneiu skjøt
flere ren med dette vaaben, men sa, at han maatte noksaa
nær indpaa dyrene for at faa dem dræpt. Det var heller
ikke frit for, at det „fræste" litt!
Uglen kom en dag ombord, glad og fornøiet som altid.
Han havde en mængde at fortælle om sælfangsten.
Eskimoerne fanget nu optil 16 sæl om dagen og tilbragte hver
kveld med dans og lek og aat sælkjøt, saa meget de bare
kunde lægge i sig. Jeg inviterte Uglen ned i kahytten,
og der sat vi, han, Talurnakto og jeg, og pratet som
gode gamle venner. Saa meddelte pludselig Talurnakto
mig, at Uglen havde brukket kravebenet. Jeg undersøkte
ham, og ganske rigtig, den øverste ende av kravebenet var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
