Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordvestpassagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORD VES TPA SS/4 GEN
333
grundflak, som blev grundere og grundere, indtil det helt
stængte passagen ad den vei. Vi maatte med andre ord
sørover for at komme igjennem. For at faa fuld klarhed
bestemte vi os til at gaa til ankers opunder Douglasøen og
herfra foreta de nødvendige maalinger. Vi ankret paa
vestsiden av øen, en halv kvartmil fra land, paa 5 favner vand
og stenbund. Douglasøen er ganske liten og flat. Vi fandt
her litt rækved, som føres ut av Kobberminefloden. Endel
gamle stendynger tydet paa, at eskimoerne færdes paa øen.
Løitnant Hansen tok de nødvendige skjæringer, og skjønt
vi ingen aapning saa, visste vi dog nu, hvor den maatte
være at finde.
Der er vel dem, der synes, at vi meget vel kunde
foretat disse maalinger under seil og ikke behøvet at stoppe op
og sinke vor reise, en lang tid for deres skyld. Dette kan
være sandt nok. Men man maa erindre, at vor stilling ikke
var ganske almindelig. Med vor grundstøtning ved
Matty-øen i friskt minde var vi saa temmelig paa det rene med,
at en slik historie vilde vi ikke ha omigjen, saasandt det
stod til os. Heller gav vi os nogen timers tid, end vi
resikerte skuten i dette yderst tvilsomme farvand med ujevn
stenbund og litet vand under kjølen, usikkert kompas og faa
folk. Vi stod saa at si paa randen av at fuldføre den
gjerning, vi havde havt til maal, og som saa mange før os
forgjæves havde prøvet paa, — og med dette for øie faldt det
os let at betvinge vor egen længsel efter at komme hurtigst
mulig frem og ut av vanskelighederne.
Saasnart det lysnet av dag, var vi igang igjen. Vi blev
nødt til at holde sørover unna grundene- mellem fastlandet
og Douglasøen. Her blev ogsaa vandet dypere. Da vi
endelig fandt at være kommet sydlig nok, dreiet vi op mot
vest og satte kurs paa det punkt, hvor vi ventet at finde
aapning. Det var en meget spændende seilas. Heldigvis
holdt dybden sig — vi fandt intetsteds mindre end 7 favner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
