Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje overvintring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TREDJE OVERVINTRING
383
til disse to smaa lugarer. Rummene blev altsaa ikke store,
og utstyret heller ikke flot. Men da de var færdige, pyntet
og malet, saa de sandelig baade pene og koselige ut.
I slutten av april sank sneen merkbart for hver dag.
Rundt paa alle barflekker vrimlet der av „hiksier", en art
jordrotter. De var smækfete og saa ut til ikke at ha
bestilt andet end at æte hele vinteren. Deres skind er
meget anvendt som frakkefor, og derfor efterstræbes dyret
sterkt. Der gaar forresten mindst 60 skind i et pelsfor.
Mannis vaarjagt blev væsentlig bestaaende i at fange hiksier.
Dels skjøt han dem, dels satte han snare for dem. Han
stillet snaren utenfor deres huller og la sig saa med en
snor et stykke fra. Naar rotten tittet ut for at se, hvad
der havde været paafærde utenfor, trak Manni i sin snor og
havde løkken om halsen paa det lille kræ.
Ogsaa varmen blev sikker. Hver dag holdt
temperaturen sig over frysepunktet. Der begyndte ogsaa at danne
sig pytter av vand bortover isen.
Efter en 8 dages jagttur vendte Hansen tilbake med
14 ren. De fleste av disse havde eskimoen Anakto nedlagt
med en av vore Krag-Jørgensen karabiner. I denne vinter
kom overhovedet vore Krag-Jørgensen vaaben i høi kurs
overalt og tok rent luven fra Winchesterne. Imidlertid fik
Hansen nu utover nok at gjøre med at fragte ombord alt
det kjøt, eskimoerne skaffet os, og kunde saaledes ikke selv
delta i jagterne. Forøvrig dreves nu jagten av en mængde
eskimoer – for hvalfangerne; og til at ta konkurrancen op
i disse vanskelige trakter maatte man selv være eskimo.
Renen var ogsaa sky og skræmt over al-maate.
I de sidste dage av april blev jeg meget overasket ved
at motta besøk av en mand, hvem jeg havde truffet og hilst
paa i nærheden av Rampart House ved Porcupinefloden
langt inde i Alaska — paa min posttur. Hans vavn var
Mr. Darrell. Det var en meget merkelig mand med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
