Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje overvintring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TREDJE OVERVINTRING
385
gjort slædeturer før i sit liv og havde vel ogsaa sine grunde
for at foretrække ensomheden for et mange gange noksaa
tvilsomt følgeskap. Fjeldvidderne mellem Peelfloden og
Por-cupinefloden er som regel ikke værre at overskride end de
fleste andre. Men indianerne havde havt ret, det vældige
snefald havde skapt store vanskeligheder. Mr. Darrell kom
snart paa det rene med, at han ingen nytte havde av
hundene. De laa bare og krafset og båset i den dype sne.
Og saa lot ham dem med en rask beslutning tilbake og
klemte ivei alene, trækkende paa sin taboggan. Tabogganen
var liten og med saa let en utrustning som mulig. Han
slet haardt. Men jammen kom han frem. Ved Rampart
House, en liten handelsstation ved Porcupinefloden, tok han
sig etpar dages hvil og skaffet sig litt ny proviant. Det
var etpar dagsmarscher derfra, at jeg møtte ham paa min
vei med posten fra Eagle City. Han kom ganske alene
ruslende med sin taboggan og vilde være i Yukon-fortet
om en ukes tid. Det var ikke lang praten vi havde med
hinanden dengang; men han sa, at han vilde lægge tilbakeveien
over Herscheløen, og saa inviterte jeg ham da til at bo hos
os, saalænge han blev. Jotak, sa Mr. Darrell, men jeg trodde
jo aldrig i evighed, at jeg skulde se manden igjen. Og saa
den 29de april kom han rolig lunkende med tabogganen
sin, akkurat som da jeg forlot ham paa Porcupinefloden.
Han glædet os meget ved at bli hos os etpar dage. Og
saa gik han stille og jevnt sin vei videre. Jeg stod og saa
efter ham, som han forsvandt, og tænkte i mit stille sind,
at med nogen flere karer av den type maatte man kunne
gaa til maanen, om det knep!
En tid senere fik jeg et brev fra ham paa et litet stykke
papir med en eskimo, som kom fra fortet. Der stod ikke
stort. Han takket for sig og berørte kun flygtig, at han
nær havde sat livet til paa den sidste del av reisen. Den
eskimo, som bragte mig brevet, kunde fortælle nogen nær-
25 — Roald Amundsen: Nordvestpassagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
